Grammatik
DU3 modul 5

Start
onsdag 1. april
Pris
kr. 0
Lektioner
3
Start 01.04.2026
Periode 01.04.2026 til 01.04.2026
Lektioner 3
Hold nr.: 7126-26
Underviser cand.mag. Hans Ægidius
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 115
Tid ons 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid ons 17.30 - 20.00

Bliv klar til Prøve i Dansk 3
Er du godt i gang med modul 5? Så er denne workshop lige noget for dig!

Vi dykker ned i nogle af de grammatiske udfordringer, mange kursister støder på, når de forbereder sig til Prøve i Dansk 3, og vi giver dig redskaberne til at komme godt videre.

På det sidste modul inden danskprøven er der høje krav til, hvad du skal kunne - både i form af nyt ordforråd og i forhold til kompleksitet i dine skriftlige afleveringer. Derfor er dette en oplagt mulighed for at få ekstra træning og blive endnu stærkere i dit skriftlige dansk.

Til Prøve i Dansk 3 er det fx vigtigt, at du kan mestre mere avancerede og varierede sætningsopbygninger med flere ledsætninger, og at ordene står i den rette rækkefølge. Vi arbejder med ordforbindelser og forbinderord - særligt dem, man bruger i argumentation og vurdering.

Kurset er for dig, der går på Danskuddannelse 3 modul 5.

Der er 5-22 kursister på holdet.

Hans Ægidius

Hans anbefaler:
Har du et eller flere steder, du kan anbefale at besøge i eller uden for København?

"Ud over at være en dejlig by har København den fordel, at der også findes smukke landskaber og attraktiv natur i dens nærhed. Vi taler ikke om decideret vildmark, men mindre kan også gøre det.
Har man mod på en times transport eller to – i bil eller med tog og bus – er det oplagt at tage på udflugt til Møns eller Stevns Klint eller til halvøen Røsnæs på Vestsjælland eller måske ligefrem over Øresund til Skåne, hvor for eksempel Kullens klipper og Fyledalen er fine udflugtsmål.
Man kan også tage en hyggelig cykeltur langs Strandvejen og holde picnic i Dyrehaven nord for byen.
Mit eget foretrukne mål på cykel er dog Kalvebod Fælled, et stort, fladt område på den vestlige del af Amager, der blev inddæmmet under 2. verdenskrig og i mange år var lukket militært område. Nu er det – bortset fra et fuglereservat – åbent for alle, og der er et fint stinet for både cyklister og fodgængere. Særligt forår og efterår er der mange fugle på engene, ikke mindst i titusindvis af de allestedsnærværende bramgæs.
Kalvebod Fælled byder også på noget så sjældent i Danmark som to selvsåede birkeskove, der stort set får lov til at passe sig selv og efterhånden har opnået en anselig højde med rigtig urskovsstemning.
Jeg har selv købt en elcykel, så jeg nemt og mindst en gang om ugen kan komme ud på fælleden og følge med i årstidernes vekslen. Har jeg bare en halv time til rådighed, tager jeg gerne et smut i Frederiksberg Have."

Vis mereVis mindre

Grammatik
DU3 modul 5

1. april - 1. april

Tilmeld