Læseværksted
DU3 modul 5

Start
tirsdag 31. marts
Pris
kr. 0
Lektioner
3
Start 31.03.2026
Periode 31.03.2026 til 31.03.2026
Lektioner 3
Hold nr.: 7130-26
Underviser cand.mag. Peter Juncker
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 117
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00

Vil du gerne blive en bedre læser på dansk?På dette kursus har vi fokus på de typer læseopgaver, som du skal mestre til Prøve i Dansk 3. Undervejs får du også nyttige tips og tricks, der kan hjælpe dig til prøven.

Vi træner forskellige former for læsning:


  • Informationssøgning: Hvordan du hurtigt og effektivt finder og udnytter relevante oplysninger.

  • Dyb forståelse: Hvordan du ser sammenhænge, detaljer og det, der står mellem linjerne. Det styrker både din kritiske sans og din evne til at analysere tekster på et mere avanceret niveau.



Du kommer til at samarbejde med de andre kursister på holdet, så du kan dele idéer og diskutere teksterne på dansk.

Vi taler sammen om teksterne, og det forbedrer ikke bare din læseforståelse, men giver dig også et større ordforråd og træning i samtale.

Underviseren udleverer nøje udvalgt materiale, som giver dig passende udfordringer. Samtidig arbejder vi med forskellige læsestrategier og teknikker, der kan gøre dig hurtigere og mere sikker som læser.



Kom og oplev, hvordan du kan blive en mere selvsikker og kompetent læser, når vi mødes i et støttende læringsmiljø.



Kurset er for dig, der går på Danskuddannelse 3 modul 5.



Der er 5-22 kursister i klassen.

Peter Juncker

Peter anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Jeg har boet i København i mange år og oplevet dens utrolige forvandling fra nedslidt metropol til børne- og familievenlig by, der flere gange er blevet kåret af internationale magasiner til: verdens bedste by at leve i.

Selv har jeg altid haft et helt særligt forhold til Christianshavn med de smalle brostensbelagte gader, kanalerne og den særlige landsbyagtige stemning, hvor der er plads til alle.

Men ellers er jeg også vældig glad for Frederiksberg Allé, som for mig er det tætteste, vi kommer på Paris i København. Så når solen skinner, findes der ikke noget bedre for mig end at tage en spadseretur sammen med familien med op af alléen mod Frederiksberg Have, hvor det er muligt både at nyde den smukke natur og synet af badende elefanter på få meters afstand. ”

Har du en dansk yndlingsmusiker?
”På det musikalske plan er der – for mig – ingen over Lars H.U.G herhjemme. Jeg kan meget varmt anbefale at udforske hans to første plader med gruppen Kliché og de efterfølgende soloplader ”City Slang”, ”Kysser himlen farvel og ”Blidt over dig”, som for mig står som små funklende diamanter i dansk kulturhistorie.
Alle pladerne udspiller sig i et helt særligt kunstnerisk ambitiøst univers, der er både excentrisk, poetisk og dybt personligt.
Men samtidig er der også bare tale om virkelig gode popsange, som på unik vis løftes af H.U.G.’s fantastiske og unikke vokal.”

Vis mereVis mindre

Læseværksted
DU3 modul 5

31. marts - 31. marts

Tilmeld