Grammatik
DU3 modul 5

Start
tirsdag 30. juni
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 30.06.2026
Periode 30.06.2026 til 16.07.2026
Lektioner 18
Hold nr.: 8108-26
Underviser cand.ling.merc. Tanja Ettin
cand.mag. Pia Schultz
 
Sted Gothersgade 14, 1. sal
Lokale 103
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00

Grammatik for øvede
Har du brug for at få øvet dine grammatiske færdigheder? Så er dette hold perfekt for dig! Vi bygger oven på den basisviden, du allerede har.

Vi arbejder fx med:


  • Sætninger: Lær, hvordan du konstruerer korrekte og varierede sætninger i komplekse sætningsstrukturer.

  • Ordklasser: Få styr på de forskellige ordklasser såsom substantiver, verber, adjektiver, adverbier og pronomener. Vi ser på, hvordan de bruges i sætninger, og hvilke funktioner de har.

  • Ordenes bøjninger: Øv dig i at bøje ord korrekt. Vi arbejder med de vigtigste bøjningsmønstre, herunder tid, tal og køn, så du kan undgå almindelige faldgruber.

  • De små ord: Vi ser på betydningen og funktionen af de små ord, fx 'når', 'da', 'hvis' og 'om'.

  • Tidsudtryk: Vi udvider ordforrådet med tidsudtryk og sammenhænge, og du lærer at bruge dem grammatisk korrekt.



Derudover dykker vi ned i specifikke grammatiske regler og undtagelser, der ofte volder problemer. Vi bruger en kombination af teori og praktiske øvelser for at sikre, at du forstår og kan anvende det, du lærer.

Der er 5-22 personer på holdet.

Tanja Ettin

Tanja anbefaler:
Har du nogle yndlingssteder i København, der er velegnede, hvis du har børn?
"Jeg bruger en masse af min fritid sammen med min 4-årige søn, Leo, og vi er nærmest blevet eksperter i at finde gode, gratis steder i København, hvor både børn og voksne kan have det sjovt sammen.

På en gråvejrsdag anbefaler vi en tur på et af byens mange biblioteker, fx Hovedbiblioteket i Krystalgade, der har et kæmpe børneområde, hvor børnene både kan finde gode bøger og også lege og løbe rundt - mens de voksne får sig en kaffe fra bibliotekets café.

På solskinsdage kan man fx tage en tur på Tårnlegepladsen i Fælledparken, hvor der er rutsjebaner og vandleg til alle. Eller man kan tage toget til Klampenborg, hvor Dyrehaven byder på spændende oplevelser året rundt. Blandt vores favoritter er at spille dyrebingo (hvor vi selv medbringer ”bingoplader” med billeder af forskellige små og store dyr), at sætte drage op i blæsevejr og at kælke, hvis vi er heldige nok til at få en smule sne.

Et sidste yndlingssted er Bastard Brætspilcafe, hvor man kan finde stort set alle de brætspil, man overhovedet kan drømme om, samtidig med at man får sig en kæmpe varm kakao med flødeskum og skumfiduser!"



Vis mereVis mindre

Pia Schultz

Pia anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
"Jeg elsker København, og jeg har ikke ét men mange yndlingssteder. Fx er Nansensgade, i indre København, min yndlingsgade. Her er der en rar, nærmest lidt landsbyagtig stemning med mange hyggelige caféer og spisesteder, særligt gadens lokale pizzeria 'La Fiorita' brillerer med ægte, familiær, italiensk stemning og ikke mindst italiensk cuisine.
Jeg holder også meget af Botanisk Have, som ligger blot et stenkast fra det hektiske Nørreport. Her kan man sidde i fred og ro og læse en bog og nyde de mange fine blomster og træer. På alle tider af året er her vidunderligt – men nok især i foråret, hvor havens blomster og træer springer ud og blomstrer.
Et andet skønt sted, jeg kan anbefale, er 'La Banchina' på Refshaleøen midt i Københavns Havn. Om sommeren er det fantastisk at sidde på badebroen og nyde en Aperol Spritz i aftensolen eller måske snuppe en dukkert i havnen, for det er nemlig tilladt at bade i forskellige afgrænsede områder af havnen.”

Hvad er din yndlingsmusik?
“I den poppede afdeling er en af mine yndlingsmusikere for tiden Andreas Odbjerg, jeg synes, at han har en stor indlevelse, når han synger og er en talentfuld sangskriver.
Jeg nyder også at lytte til Marie Key, jeg kan godt lide den karakteristiske spæde lyd, som hun har i sin stemme.
I den mere jazzede afdeling er Cæcilie Nordby en af mine favoritter, hun er en fænomenal sangerinde, der virkelig formår at vække alle ens sanser til live.”

Vis mereVis mindre

Grammatik
DU3 modul 5

30. juni - 16. juli

Tilmeld