Dansk gennem sang og musik

Start
onsdag 1. juli
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 01.07.2026
Periode 01.07.2026 til 15.07.2026
Lektioner 18
Hold nr.: 8113-26
Underviser cand.mag. Pia Schultz
cand.mag. Pernille Lykke Jepsen
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 108
Tid ons 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid ons 17.30 - 20.00

Få en sjov og effektiv sprogrejse med musikSang og musik er en fantastisk måde at lære et sprog på, da det engagerer både sind og følelser, så læringsprocessen bliver helt naturlig.

Ved at synge sammen med andre forbedrer du ikke kun din udtale og rytme, men du får også en dybere forståelse for dansk kultur og historie. Og musikken hjælper med at styrke din hukommelse og gør det lettere at huske de nye ord og udtryk, du lærer.

På dette hold arbejder vi med en bred vifte af danske sange, så der er noget for enhver smag. Vi lytter til og synger sammen, mens vi øver os i udtale.

Vores dygtige undervisere sørger for, at alle kan deltage, uanset musikalsk baggrund eller sprogkundskaber. Du behøver slet ikke at være god til at synge. Det vigtigste er lysten til at lære og have det sjovt.

Kom og oplev, hvordan musik kan være en god og effektiv vej til at mestre det danske sprog.

Der er 5-22 personer på holdet.

Pia Schultz

Pia anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
"Jeg elsker København, og jeg har ikke ét men mange yndlingssteder. Fx er Nansensgade, i indre København, min yndlingsgade. Her er der en rar, nærmest lidt landsbyagtig stemning med mange hyggelige caféer og spisesteder, særligt gadens lokale pizzeria 'La Fiorita' brillerer med ægte, familiær, italiensk stemning og ikke mindst italiensk cuisine.
Jeg holder også meget af Botanisk Have, som ligger blot et stenkast fra det hektiske Nørreport. Her kan man sidde i fred og ro og læse en bog og nyde de mange fine blomster og træer. På alle tider af året er her vidunderligt – men nok især i foråret, hvor havens blomster og træer springer ud og blomstrer.
Et andet skønt sted, jeg kan anbefale, er 'La Banchina' på Refshaleøen midt i Københavns Havn. Om sommeren er det fantastisk at sidde på badebroen og nyde en Aperol Spritz i aftensolen eller måske snuppe en dukkert i havnen, for det er nemlig tilladt at bade i forskellige afgrænsede områder af havnen.”

Hvad er din yndlingsmusik?
“I den poppede afdeling er en af mine yndlingsmusikere for tiden Andreas Odbjerg, jeg synes, at han har en stor indlevelse, når han synger og er en talentfuld sangskriver.
Jeg nyder også at lytte til Marie Key, jeg kan godt lide den karakteristiske spæde lyd, som hun har i sin stemme.
I den mere jazzede afdeling er Cæcilie Nordby en af mine favoritter, hun er en fænomenal sangerinde, der virkelig formår at vække alle ens sanser til live.”

Vis mereVis mindre

Pernille Lykke Jepsen

Pernille anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Jeg bor på Vesterbro i København.
Jeg kan godt lide at sidde på et trappetrin i mit kvarter. Her drikker jeg min medbragte kaffe og læser i en bog, mens solen når ned over tagene og luner mit ansigt.
Jeg er også vild med Københavns mange steder ved vandet. Her kigger jeg så langt ud i horisonten, at vand og himmel når hinanden bag en bro, en kajak, badende, en båd - eller en svævende fugl.
Jeg føler mig hjemme på Kunsthal Charlottenborg. Her genkender jeg følelser og tanker, som jeg ikke længere er alene med. De mange nutidige kunstneres kunstværker provokerer og inspirerer mig. Jeg beundrer dem.
Jeg tager gerne med venner eller familie på endagsferie i København. Her oplever vi kendte eller ukendte steder sammen. En begivenhed på Facebook eller Instagram får os måske til at pakke en lille taske og tage ud for at opleve København.
Jeg ér her i København.”


Har du en dansk yndlingsbog?
”Jeg kan vældig godt lide Inger Christensens ’Alfabet’ som er en digtsamling, der starter med:

1 abrikostræerne
abrikostræerne findes, abrikostræerne findes

2 bregnerne
bregnerne findes; og brombær, brombær og brom findes; og brinten, brinten.

Digtsamlingen udvikler sig i en rytme båret frem af alfabetets rækkefølge og Fibonaccis talsystem. Med smukke ord får du en fin tur ud i en verden, du kender og ser på ny.”

Vis mereVis mindre

Dansk gennem sang og musik

1. juli - 15. juli

Tilmeld