Skriveworkshop
DU2 modul 5 og 6

Start
tirsdag 30. juni
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 30.06.2026
Periode 30.06.2026 til 16.07.2026
Lektioner 18
Hold nr.: 8134-26
Underviser cand.mag. Yüksel Sertdemir
cand.mag. Snezana Mosegaard
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 109
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00

Bliv bedre til skriftligt danskØnsker du at forbedre dine skriftlige færdigheder på dansk? På dette hold lærer du at skrive mere komplekse og præcise tekster med et bredt ordforråd. Vi guider dig gennem hele skriveprocessen fra idéudvikling og planlægning til de første udkast og den endelige revision, så du trin for trin får en dybere forståelse af, hvordan du kan opbygge og forbedre dine tekster.

Vi arbejder med at finpudse din grammatik, opbygge dine tekster inden for forskellige genrer og formål, og vi bruger mere avancerede sætningsstrukturer og præcise udtryk, så dine tekster bliver mere overbevisende.

Gennem konstruktiv feedback får du værdifuld indsigt i, hvordan andre læser og forstår dine tekster. Denne proces hjælper dig med at identificere både styrker og svagheder, så du kan udvikle dine skriftlige færdigheder i et trygt og støttende læringsmiljø.

Når du deltager på holdet, forbedrer du ikke blot dit skriftlige dansk, men opbygger også større selvtillid i at udtrykke dine tanker og argumenter klart og præcist.

Kom og vær med til at styrke dit skriftlige dansk i et trygt miljø. Vi ser frem til at hjælpe dig med at nå dine mål.

Der er 5-22 personer på holdet.

Yüksel Sertdemir

Yüksel anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Jeg bor selv udenfor København, og når jeg går en tur med venner og familie i København, får jeg en oplevelse af en særdeles smuk og historisk by med en hyggelig og nostalgisk stemning. Nyhavn og Langelinie er absolut nogle af mine favoritsteder i København, som er værd at besøge om sommeren. Strøget, som en af det længste gågader i Europa, er absolut også et af de steder, som jeg går en tur i, da det giver en autentisk og farverig oplevelse af Indre By København.”

Vis mereVis mindre

Snezana Mosegaard

Snezana anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”København har alt, hvad der drager mit sind: kultur, natur og historie, og jeg har mange favoritsteder. Om vinteren elsker jeg at se teaterforestillinger i Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen, at besøge Glyptoteket og Statens Museum for Kunst eller bare gå rundt igennem de smalle brolagte gader i centrum eller på Christianshavn.
Om sommeren er det naturen og udendørsliv, der trækker. Jeg bor på Amager, så mine gå- og cykelture går oftest til Amager Strand eller Amager Fælled, som er to unikke steder med masser af vand, skov og fugle, hvor jeg bare kommer for at trække vejret helt ned i maven.
Christianshavns Vold ligger også højt på min liste på alle tidspunkter af året. Det er jo et grønt område, som er over 350 år gammelt. Du kan spadsere rundt omkring kanalen og nyde synet af vandet, svaner, fiskehejrer og blåmejser, samtidig med at du, på den anden side, kan betragte det urbane København med SAS-hotellet, et par moderne ”intelligente” bygninger og bybusser, som suser forbi. Jeg er vældig glad for kontrasten mellem nyt og gammelt, som findes mange steder i København. Det synes jeg giver byen en speciel charme.
Men hvis jeg alligevel skal vælge ét sted, så er min absolutte favorit Vor Frelsers Kirkes ikoniske tårn, hvor man efter 400 trapper bliver mødt af en uforglemmelig og imponerende udsigt over byens tage og København i al sin skønhed.
Hvis du er glad for højder og byens tage, som jeg er, så er der også to andre steder, som jeg varmt vil anbefale: Cafeen på Illum Rooftop på Strøget og Glyptotekets tagterrasse.”

Hvad er din yndlingsmusik?
”Jeg elsker at lytte til alt slags musik: klassisk, pop, rock og jazz, men jeg er også kæmpe fan af gamle sange og musik fra de gamle film. Her er nogle af dem. Tjek dem ud. Måske er de også noget for dig.”

 

Vis mereVis mindre

Skriveworkshop
DU2 modul 5 og 6

30. juni - 16. juli

Tilmeld