Skriveworkshop
DU3 modul 1 og 2

Start
mandag 29. juni
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 29.06.2026
Periode 29.06.2026 til 15.07.2026
Lektioner 18
Hold nr.: 8135-26
Underviser cand.mag. Saman Zaki
cand.mag. Anne Sophie Taagaard
 
Sted Gothersgade 14, 1. sal
Lokale 102
Tid man 09.00 - 11.35
ons 09.00 - 11.35
Pris kr. 0
Tid man 09.00 - 11.35
ons 09.00 - 11.35

Kom godt i gang med at skrive på danskVelkommen til vores skriveklasse, hvor vi dykker ned i forskellige typer af tekster og udforsker de karakteristiske træk, der er ved forskellige tekstgenrer.

Vores fokus er at få dig godt i gang med at skrive på dansk i de genrer, vi arbejder med på begynderniveauerne.

Vi træner ikke kun dine skrivefærdigheder, vi arbejder også sammen om at rette tekster og diskutere grammatiske regler og sammenhæng i det skriftlige arbejde.

Du og de øvrige deltagere får selvfølgelig også udvidet jeres danske ordforråd. Gennem interaktiv læring og fælles refleksion stræber vi efter, at du forbedrer både dine skrivekompetencer og din forståelse af sprogets mangfoldighed og nuancer.

Lad os sammen udforske den spændende verden af skriftlig kommunikation!

Der er 5-22 personer på holdet.

Saman Zaki

Saman underviser både i dansk og kurdisk, og han har selv kurdisk baggrund. Saman fortæller: ”Jeg er vokset op med feylî (sydkurdisk), som er nært beslægtet med kurmanji (nordkurdisk). I en ung alder lyttede jeg til den populære kurdiske folkesanger Şivan Perwer og hans fortolkning af kurdiske folkesange og protestsange. Det gjorde mig mere interesseret i min egen kurdiske baggrund og moderne kurdisk historie. Jeg begyndte at lære kurmanji kurdisk i 2000 og har siden brugt det til både at tale og skrive på kurdisk, i mit arbejde og i debatindlæg.”

Her kan du læse, hvad Saman anbefaler dig, der lærer kurdisk. Scroll længere ned for at se hans anbefalinger til dig, der lærer dansk. 
Steder
”Hvis du vil opleve betagende smuk kurdisk natur, historiens vingesus og områdets mange religioner på et og samme sted, skal du tage til byen Amêdî (Amediye), en af mine kurdiske yndlingsbyer. Den ligger i Iraks Kurdistan-region, på toppen af et 1200 meter højt bjerg med udsigt til et grønt storslået bjerglandskab og Sulav-vandfaldet, der ligger i nærheden. Ud over nogle moskeer har Amêdî en kirke og huser nogle ruiner fra en synagoge. En af moskeerne er oprindeligt et mithraisk tempel. Mithraismen er en præislamisk iransk religion, som deler flere ligheder med yazidismen, fx troen på sjælens genfødsel, tyreofring og syv guddommelige engle/væsener.”

Mad
”Min kurdiske yndlingsret er kebab, som er hakket okse-og lammekød på spyd og lammekødstykker på spyd. Hvis du er til vegetarmad, kan kurdisk dolma (dampede eller kogte løg, peberfrugter og vinblade med risfyld og krydderurter) anbefales.”

Musik
”Min yndlingsgenre inden for kurdisk musik er dengbêj-genren. Det er en form for folkesang med meget gamle rødder. Dengbêj-sangerne synger i et meget højt toneleje, og deres følelsesladede sangstil formår at berøre mig dybt. De mest berømte sangere i genren er Şakiro, Karapetê Xaço og Evdalê Zeynikê, og du kan finde deres værker på YouTube.”

Her er Samans anbefalinger til dig, der lærer dansk: 
Har du et yndlingssted i København?
”Strøget er Københavns gå-og shoppinggade, der ligger i den gamle bydel. Strøget er mit yndlingssted, fordi det er en gade, der både rummer fortid og nutid, Danmark og hele verden. Jeg kan især lide at spadsere ned ad Strøget på varme, solskinsrige dage, hvor der er fyldt med mennesker fra hele verden. Synet af denne lange kæde af forskellige nationaliteter fra alle kontinenter er medvirkende til, at jeg konstant er nysgerrig efter at udforske nye lande, og at jeg begiver mig ud på eventyrlige rejser i den store vide verden i mine ferier.”

Har du et yndlingssted i resten af Danmark?
”Når jeg bliver træt af Københavns trafikerede gader og gadestøj, så foretrækker jeg at tage til den charmerende klippeø Bornholm, som ligger øst for Skåne (Sveriges sydligste del). Her kan jeg lide at sejle langs de imponerende klipper, der ligger langs dele af de Bornholmske kyster, fx ved Bornholms nordvestlige spids, og at spise øens specialitet – røget sild. Jeg kan også lide at besøge de såkaldte rundkirker, der med deres tykke mure også var forsvarsværker og er næsten de eneste af deres slags i hele Danmark. Netop kombinationen af den anderledes natur og den enestående kirkearkitektur gør Bornholm til mit yndlingssted uden for København.”
Vis mereVis mindre

Anne Sophie Taagaard

 

Skriveworkshop
DU3 modul 1 og 2

29. juni - 15. juli

Tilmeld