På sporet af HC Andersen
DU2 modul 5 og 6

Start
tirsdag 30. juni
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 30.06.2026
Periode 30.06.2026 til 17.07.2026
Lektioner 18
Hold nr.: 8152-26
Underviser cand.scient.soc. Tinne Nielsen
cand.mag. Snezana Mosegaard
 
Sted Gothersgade 14, 1. sal
Lokale 102
Tid tir 09.00 - 11.35
fre 09.00 - 11.35
Pris kr. 0
Tid tir 09.00 - 11.35
fre 09.00 - 11.35

Læs en af Danmarks største forfattere Kender du H.C. Andersens eventyr? Måske har du hørt 'Den grimme ælling' eller 'Kejserens nye klæder' på dit modersmål?

På dette hold skal vi læse H.C. Andersen ... på dansk! Vi læser udvalgte eventyr og tekster produceret af underviserne.

Du vil sammen med resten af holdet blive introduceret til glimt af H.C. Andersens liv og forfatterskab. Vi ser nærmere på teksterne sammen, og du får udbygget dit ordforråd på dansk.

Vi skal også på ture rundt i København, hvor vi ser steder, der relaterer sig til H.C. Andersens liv. For selv om H.C. Andersen sagde 'At rejse er at leve', så var København også byen, han vendte tilbage til.

Vi besøger blandt andet H.C. Andersens gravsted på Assistens Kirkegård på Nørrebro.

Der er 5-22 personer på holdet.

Tinne Nielsen

Tinne anbefaler:
Kan du anbefale et sted eller en aktivitet i København?

"Jeg vil anbefale en cykeltur for at opleve det nye og gamle København.
I København er der ved at blive etableret nye kvarterer, som jeg synes er spændende at sammenligne med de gamle kvarterer for at blive inspireret af arkitektur, miljø og muligheder.
Mit forslag er at starte cykelturen i Carlsberg Byen, der er placeret på den grund, hvor Carlsberg-bryggeriet lå. Derefter kan du cykle igennem en del af Vesterbro ned til Fisketorvet og over broen til Islands Brygge, der var en industriel havn, men som i dag primært er et rekreativt område med caféer og spisesteder.
Når du cykler langs vandet, kommer du til Christianshavn, en gammel bydel fra 1600-tallet.
Hvis du fortsætter med at cykle langs vandet, kommer du til Refshaleøen. På Refshaleøen er der fx nye boligkvarterer, restauranter og koncertsteder.
Til sidst kan du cykle hen til Operaen, der åbnede i 2005, og tage Havnebussen til Nyhavn.
God tur!"

Vis mereVis mindre

Snezana Mosegaard

Snezana anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”København har alt, hvad der drager mit sind: kultur, natur og historie, og jeg har mange favoritsteder. Om vinteren elsker jeg at se teaterforestillinger i Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen, at besøge Glyptoteket og Statens Museum for Kunst eller bare gå rundt igennem de smalle brolagte gader i centrum eller på Christianshavn.
Om sommeren er det naturen og udendørsliv, der trækker. Jeg bor på Amager, så mine gå- og cykelture går oftest til Amager Strand eller Amager Fælled, som er to unikke steder med masser af vand, skov og fugle, hvor jeg bare kommer for at trække vejret helt ned i maven.
Christianshavns Vold ligger også højt på min liste på alle tidspunkter af året. Det er jo et grønt område, som er over 350 år gammelt. Du kan spadsere rundt omkring kanalen og nyde synet af vandet, svaner, fiskehejrer og blåmejser, samtidig med at du, på den anden side, kan betragte det urbane København med SAS-hotellet, et par moderne ”intelligente” bygninger og bybusser, som suser forbi. Jeg er vældig glad for kontrasten mellem nyt og gammelt, som findes mange steder i København. Det synes jeg giver byen en speciel charme.
Men hvis jeg alligevel skal vælge ét sted, så er min absolutte favorit Vor Frelsers Kirkes ikoniske tårn, hvor man efter 400 trapper bliver mødt af en uforglemmelig og imponerende udsigt over byens tage og København i al sin skønhed.
Hvis du er glad for højder og byens tage, som jeg er, så er der også to andre steder, som jeg varmt vil anbefale: Cafeen på Illum Rooftop på Strøget og Glyptotekets tagterrasse.”

Hvad er din yndlingsmusik?
”Jeg elsker at lytte til alt slags musik: klassisk, pop, rock og jazz, men jeg er også kæmpe fan af gamle sange og musik fra de gamle film. Her er nogle af dem. Tjek dem ud. Måske er de også noget for dig.”

 

Vis mereVis mindre

På sporet af HC Andersen
DU2 modul 5 og 6

30. juni - 17. juli

Tilmeld