Læseværksted
DU2 modul 5 og 6

Start
tirsdag 21. juli
Pris
kr. 0
Lektioner
4
Start 21.07.2026
Periode 21.07.2026 til 04.08.2026
Lektioner 4
Hold nr.: 8171-26
Underviser cand.mag. Karin Hjorth-Hansen
cand.mag. Jamal Joudeh
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 108
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00

Læs en dansk romanAt læse en roman er en fremragende metode til at forbedre dit dansk, fordi det kombinerer ordforråd, grammatik, kulturel forståelse, læseforståelse og mundtlig kommunikation.

Når du læser en roman, møder du nye ord og udtryk, som hjælper dig med bedre at forstå, hvordan sproget bruges i hverdagen. Romaner giver også et naturligt indblik i sprogets grammatik og ordenes rækkefølge, og derfor arbejder vi i klassen med de grammatiske strukturer, du møder undervejs i teksten.

Ud over det rent grammatiske, så giver en roman ofte også en dybere forståelse af den kultur og det samfund, sproget udspringer af. Det kan udvide din forståelse af både det danske sprog og den kulturelle kontekst.

Vi læser tekster sammen i klassen, analyserer og diskuterer både ordforråd, grammatik og det, teksten fortæller om livet i Danmark. Når vi har læst et kapitel, taler vi om indholdet, så du får mulighed for aktivt at bruge de nye ord i samtaler og styrke din mundtlige kommunikation.

Der er 5-22 personer på holdet.

Karin Hjorth-Hansen

Karin anbefaler:
Har du en dansk yndlingskomponist?
”Før jeg blev sproglærer, havde jeg en karriere som klassisk sanger. Jeg har derfor en stor interesse for klassisk musik.
Min danske yndlingskomponist er Carl Nielsen. Selvom han levede for mere end 100 år siden, er hans musik stadig aktuel og spændende. Karakteristisk for Carl Nielsens musik er forskellige sindsstemninger. Let, lyrisk, skælmsk, alvorlig og voldsom. Det interessante ved Carl Nielsen er også, at han både komponerede komplicerede og nytænkende symfoniske værker og enkle, folkelige sange. Med sine mere end 250 sange har Carl Nielsen i høj grad præget den danske sangskat. Flere af hans sange er repræsenteret i Højskolesangbogens Melodibog og kan også høres på YouTube, for eksempel sunget af DR Pigekoret og forskellige solister.”

Har du et yndlingssted i København?
”Jeg holder også af andre musikgenrer og kan lide at udforske små listige spillesteder i København. To steder, jeg vil anbefale, er Hvide Lam på Kultorvet og Cafe Intime på Frederiksberg. Begge steder hører til de såkaldte brune værtshuse - gamle historiske værtshuse med masser af øl og en autentisk og afslappet stemning.
Hvide Lam blev grundlagt i 1807 og er et af de ældste værtshuse i København. Hver aften er der jazzmusik i de små, hyggelige lokaler. Her kan man høre både nye og velkendte navne fra den danske jazzscene - helt gratis.
Cafe Intime åbnede i 1920'erne inspireret af livet på Montmartre. Stedet emmer af hygge med dæmpet belysning, stearinlys på bordene og et flygel i hjørnet. Der er levende musik hver aften. Nogle gange er det stedets faste musikere og sangere, der optræder, som for eksempel om søndagen, hvor der er jazzaften. Andre gange er der sangaftener, hvor alle har mulighed for at stille sig op og synge alt lige fra lieder, opera og operette til revyviser, folkemusik, pop og jazz. Et unikt sted med en fantastisk stemning.”

Vis mereVis mindre

Jamal Joudeh

Jamal anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Mit yndlingssted i København er helt klart Nørrebro, der byder på forskellighed og på et pulserende byliv. Et andet dejligt sted i verden er Torino – magiens by. Cafeen Albicerin er et af mine yndlingssteder i byen.”

Hvem er din yndlingsforfatter?
”Jeg har mange yndlingsforfattere, bl.a. danske forfattere som Kim Leine og Martin Andersen Nexø, men også Gabriel García Márquez, Joseph Conrad, Umberto Eco, Naguib Mahfouz m.m.”

Vis mereVis mindre

Læseværksted
DU2 modul 5 og 6

21. juli - 4. august

Tilmeld