Læseværksted
DU3 modul 3 og 4

Start
tirsdag 21. juli
Pris
kr. 0
Lektioner
12
Start 21.07.2026
Periode 21.07.2026 til 04.08.2026
Lektioner 12
Hold nr.: 8172-26
Underviser cand.mag. Karin Hjorth-Hansen
Katja Lomholt
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 109
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00

Velkommen til vores læseværksted!Vil du gerne være bedre til at læse på dansk? Så er dette hold lige noget for dig!

Vi fokuserer på at hjælpe dig med at læse længere, sammenhængende tekster på let dansk. På holdet får du både styrket dit læsetempo og udvidet dit danske ordforråd.

Men vi stopper ikke der! Udover at arbejde med læseteknikker lærer du også at referere tekster mundtligt og diskutere deres indhold med de øvrige deltagere på holdet. Denne tilgang giver dig ikke kun mulighed for at øve dine mundtlige færdigheder, men også for at dykke dybere ned i teksterne og forstå dem på et mere nuanceret niveau.

Materialet bliver udleveret af vores erfarne undervisere, der guider dig gennem læseoplevelserne. Du kan se frem til en sommer fyldt med læselyst og fordybelse i spændende tekster. Måske endda mens du slapper af i en hængekøje eller på Studieskolen.

Vi ser frem til at have dig med på rejsen mod at blive en endnu bedre læser!

Der er 5-22 personer på holdet.

Karin Hjorth-Hansen

Karin anbefaler:
Har du en dansk yndlingskomponist?
”Før jeg blev sproglærer, havde jeg en karriere som klassisk sanger. Jeg har derfor en stor interesse for klassisk musik.
Min danske yndlingskomponist er Carl Nielsen. Selvom han levede for mere end 100 år siden, er hans musik stadig aktuel og spændende. Karakteristisk for Carl Nielsens musik er forskellige sindsstemninger. Let, lyrisk, skælmsk, alvorlig og voldsom. Det interessante ved Carl Nielsen er også, at han både komponerede komplicerede og nytænkende symfoniske værker og enkle, folkelige sange. Med sine mere end 250 sange har Carl Nielsen i høj grad præget den danske sangskat. Flere af hans sange er repræsenteret i Højskolesangbogens Melodibog og kan også høres på YouTube, for eksempel sunget af DR Pigekoret og forskellige solister.”

Har du et yndlingssted i København?
”Jeg holder også af andre musikgenrer og kan lide at udforske små listige spillesteder i København. To steder, jeg vil anbefale, er Hvide Lam på Kultorvet og Cafe Intime på Frederiksberg. Begge steder hører til de såkaldte brune værtshuse - gamle historiske værtshuse med masser af øl og en autentisk og afslappet stemning.
Hvide Lam blev grundlagt i 1807 og er et af de ældste værtshuse i København. Hver aften er der jazzmusik i de små, hyggelige lokaler. Her kan man høre både nye og velkendte navne fra den danske jazzscene - helt gratis.
Cafe Intime åbnede i 1920'erne inspireret af livet på Montmartre. Stedet emmer af hygge med dæmpet belysning, stearinlys på bordene og et flygel i hjørnet. Der er levende musik hver aften. Nogle gange er det stedets faste musikere og sangere, der optræder, som for eksempel om søndagen, hvor der er jazzaften. Andre gange er der sangaftener, hvor alle har mulighed for at stille sig op og synge alt lige fra lieder, opera og operette til revyviser, folkemusik, pop og jazz. Et unikt sted med en fantastisk stemning.”

Vis mereVis mindre

Katja Lomholt

Har du et yndlingssted i København?
"Et af mine yndlingssteder i København er Kongens Have. Det er en dejlig park, som er nem at komme til både fra Studieskolen i Borgergade og fra Nørreport Station. Om sommeren er haven rigtig smuk, især rosenhaven med mange flotte blomster og Rosenborg Slot, som ser meget charmerende ud. Parken har både ro, natur og muligheder for at hygge sig, for man kan sagtens sidde på græsset sammen med sine venner på en sommerdag.

Kongens Have betyder også noget særligt for mig, for jeg blev nemlig gift der."

Vis mereVis mindre

Læseværksted
DU3 modul 3 og 4

21. juli - 4. august

Tilmeld