Læseværksted
DU3 modul 5

Start
tirsdag 21. juli
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 21.07.2026
Periode 21.07.2026 til 06.08.2026
Lektioner 18
Hold nr.: 8173-26
Underviser cand.mag. Peter Due Jensen
cand.mag. Mirela Foksanovic
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 110
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00

Vil du gerne blive en bedre læser på dansk?På dette hold har vi fokus på de typer af læseopgaver, som du skal mestre til Prøve i Dansk 3. Undervejs får du også nyttige tips og tricks, der kan hjælpe dig til prøven.

Vi træner forskellige former for læsning:


  • Informationssøgning: Hvordan du hurtigt og effektivt finder og udnytter relevante oplysninger.

  • Dyb forståelse: Hvordan du ser sammenhænge, detaljer og det, der står mellem linjerne. Det styrker både din kritiske sans og din evne til at analysere tekster på et mere avanceret niveau.



Du kommer til at samarbejde med de andre deltagere på holdet, så I kan dele idéer og diskutere teksterne på dansk.

Vi taler sammen om teksterne, og det forbedrer ikke bare din læseforståelse, men giver dig også et større ordforråd og træning i samtale.

Underviseren udleverer nøje udvalgt materiale, som giver dig passende udfordringer. Samtidig arbejder vi med forskellige læsestrategier og teknikker, der kan gøre dig hurtigere og mere sikker som læser.

Kom og oplev, hvordan du kan blive en mere selvsikker og kompetent læser, når vi mødes i et støttende læringsmiljø.

Holdet er for dig, der går på Danskuddannelse 3 modul 5.

Der er 5-22 personer på holdet.

Peter Due Jensen

Peter anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Mit yndlingssted i København er Grand Biografen i Mikkel Bryggers Gade. De har et fornemt repertoire med både danske og udenlandske (ikke kun amerikanske) kvalitetsfilm. Desuden en café med atmosfære og et rigt udvalg af filmtidsskrifter og bøger.”

Har du et yndlingssted uden for København?
”Mit yndlingssted uden for København skifter lidt, men i de senere år har det været Strandvejen, fortsættelsen af Østerbrogade ud af byen mod nord langs med kysten. Bedst er Charlottenlund Fort, hvorfra man kan bade i Øresund og få sig en is eller en kop kaffe.”

Vis mereVis mindre

Mirela Foksanovic

Mirela anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”Et af mine yndlingssteder i København er Christianshavn, som er helt specielt kvarter i København, der er kendt for sin hyggelige cafékultur og kanaler med husbåde. Derudover holder jeg også meget af Christiania, der er et helt unikt sted med en speciel stemning og virkelig gode spisesteder. Der er også meget alsidigt kulturliv på Christiania, hvad enten man vil høre musik, danse eller bare møde nye mennesker. Jeg bruger selv Christiania til at mødes med venner for at spise noget mad eller danse tango.”

Har du et yndlingssted uden for København?
”Jeg bor selv i Nordsjælland og kan godt lide, at Nordsjælland har skov og natur, og det benytter jeg mig meget af. Jeg holder særligt af kunstmuseet Louisiana, der udover den pragtfulde kunst også er omringet af utrolig smuk natur med dejlig udsigt ud til havet. Om sommeren har museet mange udendørs arrangementer, hvor man kan nyde den dejlige nordsjællandske natur.”

Vis mereVis mindre

Læseværksted
DU3 modul 5

21. juli - 6. august

Tilmeld