Skriveworkshop
DU3 modul 3 og 4

Start
tirsdag 21. juli
Pris
kr. 0
Lektioner
18
Start 21.07.2026
Periode 21.07.2026 til 06.08.2026
Lektioner 18
Hold nr.: 8187-26
Underviser BA Anna Muldbjerg Christensen
cand.mag. Laura Lyng
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 108
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00

Kom godt videre med at skrive på danskVelkommen til vores skriveklasse, hvor vi dykker ned i forskellige typer af tekster og udforsker de karakteristiske træk, der er ved forskellige tekstgenrer, som vi arbejder med på mellemniveauet.

Vores fokus er at få dig godt videre med at skrive på dansk, uanset om det er fortællende, argumenterende eller informativt.

Vi træner ikke kun dine skrivefærdigheder, vi arbejder også sammen om at rette tekster og diskutere grammatiske regler og sammenhæng i det skriftlige arbejde.

Du og de øvrige deltagere får selvfølgelig også udvidet jeres danske ordforråd. Gennem interaktiv læring og fælles refleksion stræber vi efter, at du forbedrer både dine skrivekompetencer og din forståelse af sprogets mangfoldighed og nuancer.

Lad os sammen udforske den spændende verden af skriftlig kommunikation!

Der er 5-22 personer på holdet.

Anna Muldbjerg Christensen

Anna anbefaler:

Har du et yndlingsmål for en udflugt?
"Jeg elsker at bo i midten af København, men jeg elsker også at komme lidt ud af byen. Så når solen skinner en formiddag i weekenden, vil jeg anbefale, at du pakker en termoflaske med kaffe, køber en lækker kardemommesnurre eller BMO hos den nærmeste bager og tager toget til Klampenborg St. Herfra kan du gå en dejlig tur gennem skoven til Eremitageslottet i Dyrehaven - og gør du det om efteråret eller foråret, er skoven særlig smuk! Om sommeren spilles der udendørs teater i Ulvedalene, som ligger i samme skovområde - det er en ret anderledes og storslået oplevelse for både store og små!"

Og hvad hvis man vil længere væk?
"Hvis du har tid til en lidt længere tur, så tag toget til Fredensborg. Jeg er selv fra det område og har gået rundt om Fredensborg Slot flere gange, end jeg kan tælle. Er man heldig, støder man på de kongelige, da de i løbet af året også bor i Fredensborg. Hvis du fortsætter igennem parken og ned til Esrum Sø, støder du på Sørup Is & Kaffestue, som er en rigtig hyggelig lille café. På sommeraftner er der god stemning og en lang kø til isen - husk badetøjet, da du kan bade i Esrum Sø lige uden for ishuset."
Vis mereVis mindre

Laura Lyng

Laura anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
"Jeg bor i Nordvest, og jeg elsker alle de muligheder, bydelen rummer!
Der er billige genbrugsbutikker (med gode fund, hvis man er tålmodig), lækre og spændende råvarer i bazarerne, comedy og live musik på Lygten Station og grønne åndehuller - eksempelvis området ved Utterslev Mose, hvor jeg ofte går tur og hilser på de mange gæs og svaner."

Har du gode ideer til andre aktiviteter i København?
"Jeg kan rigtig godt lide at tage på kunstmuseer, men jeg er også vild med kunsten i bybilledet: på gavle, døre og større offentlige pladser. To af de kunstnere, jeg holder særligt af, er HuskMitNavn og Storm P., som begge med et legende og næsten barnligt udtryk kommenterer på samfundet og sætter dagligdagen i perspektiv. Jeg ved, at der i hvert fald findes et par af deres værker på gavle rundt omkring i byen - måske endda endnu flere!"
Vis mereVis mindre

Skriveworkshop
DU3 modul 3 og 4

21. juli - 6. august

Tilmeld