Dansk - mellemniveau 3 (B1)

Start
torsdag 8. januar
Pris
kr. 1.885
Lektioner
27
Start 08.01.2026
Periode 08.01.2026 til 12.02.2026
Lektioner 27
Hold nr.: 01061-26
Underviser cand.mag. Jeanette Dideriksen
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 112
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35
Pris kr. 1.885
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35

Lær at tale om spændende og aktuelle emner på danskEt spændende kursus, hvor vi taler - og skriver - om sjove og relevante emner på dansk.
På kurset bliver du endnu bedre til at udtrykke din mening om mange forskellige emner og til at diskutere med andre.
Du lærer også at lave korte debatindlæg og at kommentere på andres indlæg.

Vi taler bl.a. om disse emner:


  • Teknologi i hverdagen. Du lærer at fortælle om apps - hvilke apps bruger du mest, og hvilke kan du bedst lide? Vi taler om kunstig intelligens, og du lærer også at skrive en god prompt på dansk til fx ChatGPT.

  • Teknologi i hverdagen. Du lærer at fortælle om apps - hvilke apps bruger du mest, og hvilke kan du bedst lide? Vi taler om kunstig intelligens, og du lærer også at skrive en god prompt på dansk til fx ChatGPT.
    Klima og miljø. I klassen taler vi om, hvad vi hver især gør i vores hverdag i forhold til klimaet og miljøet, og vi diskuterer, hvad man kan gøre ved klimaproblemerne. Vi taler om emner, der berører os alle, nemlig forbrug og deleøkonomi.

  • Uddannelse. Du lærer at fortælle om din skoletid og at forklare, hvad den har betydet for dig. Du får ny viden om det danske uddannelsessystem med folkeskole, friskoler, privatskoler og højskoler. I klassen diskuterer vi, hvad der er vigtigt, hvis man skal vælge en videregående uddannelse.


Gode samtaler kræver ordforrådNår vi taler om emnerne, skal du have ordforrådet på plads - når du kender de relevante ord og udtryk, kan du udtrykke dine tanker mere klart og præcist. Derfor får du også udvidet dit ordforråd på kurset, og du får flere nuancer på, når vi arbejder med forskellen på ord, man kunne tro betyder det samme. Det gælder fx 'bare' og 'lige' og 'ændre', 'skifte', 'bytte' og 'veksle'

Grammatikken støtter op om samtalerneFormålet med kurset er ikke, at du bliver perfekt til grammatik. Men grammatikken støtter op om sproget, så vi arbejder i dybden med flere emner, fx verberne i forskellige tider (herunder modalverber), adjektivernes former, substantiver og ordstilling.
Undervisningsmateriale udviklet på StudieskolenUndervisningsmaterialet Danish to go 4 er Studieskolens eget lærebogssystem. Det er udviklet af undervisere på Studieskolen, så det passer perfekt til Studieskolens kursister.
Danish to Go 4 består af en bog med aktiviteter til arbejdet i klassen og en hjemmeside med lyd, læsetekster og en masse forskellige onlineopgaver, hvor du kan arbejde med grammatik, ordforråd, lytning og læsning. Materialet indeholder også sjove quizzer, I laver sammen i klassen.
Du får bogen udleveret på holdet og adgang til materialets hjemmeside. Bogen ligger også som e-bog på Moodle.
Vi arbejder med kapitel 1-3.



Hvordan foregår undervisningen? Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
I løbet af kurset skal du aflevere skriftlige opgaver, som du får feedback på.
Vi laver lytte- og videoøvelser, så du bliver endnu bedre til at forstå dansk.
Hver gang arbejder vi med udtale og øver tryk, stød, rytme og melodi i sætningerne.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysningerDansk - mellemniveau 3 svarer til tredje del ud af fire dele på niveau B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget kurserne Dansk for begyndere, Basisniveau samt Mellemniveau 1 og 2 på Studieskolen eller modul 1, 2 og 3 på Danskuddannelse 3.
Der er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Vi forventer, at du bruger cirka 4 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Jeanette Dideriksen

Jeanette anbefaler:
"Jeg har altid syntes, Amager er noget helt specielt, og især Dragør! Dragør er et godt sted at tage hen, hvis man gerne vil gå en tur ved vandet eller slappe af. Her kan man sidde i fred og ro på en bænk eller café og kigge ud over den lille hyggelige havn, mens man lytter til mågernes skrig og lader tankerne flyve. Der er masser af stemning, og hvis det er lidt uklart, hvad fænomenet ”dansk hygge” dækker over, så synes jeg, Dragør er et godt bud. Og så er der jo også udsigt til broen, der forbinder Danmark og Sverige. Måske kender du allerede den dansk-svenske tv-serie ”Broen” - og her er det mere uhyggeligt end hyggeligt. Når du alligevel er på disse kanter, så kunne du tage en tur forbi den legendariske Flyvergrill ved Københavns Lufthavn! Her letter og lander fly fra hele verden lige for næsen af dig, og også her er stemningen helt speciel. Der er både professionelle med store telelinser og almindelige familier, der bare synes, det er sjovt at se flyene så tæt på.

Men du kan selvfølgelig også finde mange spændende steder inde midt i København. Assistens Kirkegård på Nørrebro (bag de lange gule mure) er virkelig et interessant sted. Men vær opmærksom på, at københavnerne mere bruger kirkegården som en park end en kirkegård, ellers kan man blive ret overrasket. Her kan du støde på mange gravsteder, hvor berømte danskere ligger, bl.a. H.C. Andersen, Søren Kierkegaard, Niels Bohr og sangerinden Natasja, der døde meget ung. Og hvis den danske sommer (ved et mirakel!) ikke består af alt for meget regn, så er der enormt mange gode - og gratis – tilbud rundt omkring i parker og på pladser, såsom musik, gratis filmforevisning, sommerdans i Fælledparken, hvor du kan få gratis danseundervisning i forskellige stilarter, etc. - you name it!"
Vis mereVis mindre

Dansk - mellemniveau 3 (B1)

8. januar - 12. februar

Tilmeld