Slip samtalen løs (B1)

Start
mandag 13. april
Pris
kr. 1.065
Lektioner
15
Start 13.04.2026
Periode 13.04.2026 til 11.05.2026
Lektioner 15
Hold nr.: 03058-26
Underviser cand.pæd. Ojuna Njama Petersen
 
Sted Gothersgade 14, 1. Sal
Lokale 101
Tid man 17.00 - 19.30
Pris kr. 1.065
Tid man 17.00 - 19.30

Væk med usikkerheden - Få større selvtillid, når du taler danskKurset er for dig, der allerede har en god basis på dansk, men alligevel har svært ved at turde åbne munden og tale frit med andre. Men her sørger underviseren for en god og tryg stemning på holdet, så du kan folde dig ud og få talt en masse dansk med de andre kursister. På den måde vokser din selvtillid, når du senere skal tale dansk uden for klassen.

Bliv bedre til at udtrykke dine holdninger og følelserDu lærer at sætte ord på dine meninger og følelser om hverdagsemner, som fx musik eller byer. Hvilken type musik kan du bedst lide? Har du en yndlingsby et sted i verden, og hvad gør den speciel?
Vi dykker også ned i forskellige dilemmaer, det er nemlig godt at øve sprog, når du både skal beskrive situationen og argumentere for dit synspunkt.

Hvordan foregår undervisningen? Vi går i dybden med og diskuterer en række aktuelle samfundsemner, hvor vi fx læser korte avisartikler og blogindlæg og ser små TV-klip, som vi diskuterer sammen.
Vores fokus er udelukkende på mundtlig dansk og samtale - derfor arbejder vi ikke med skriftlige opgaver.
Du vil dog få hjemmearbejde, som du skal forberede før hver lektion, og det danner udgangspunkt for vores samtaleøvelser i klassen.

Praktiske oplysningerKurset ligger på B1-niveau på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget kurserne Dansk for begyndere, Basisniveau samt Mellemniveau 1-2 på Studieskolen eller modul 1, 2, 3 på Danskuddannelse 3.
Forberedelsestid: 2-4 timer om ugen.
Der er 10 til 18 kursister i klassen.

Ojuna Njama Petersen

Ojuna anbefaler:
Har du et yndlingssted i eller tæt på København?
 
“Jeg vil anbefale at tage toget ud til Klampenborg Station og gå en tur i Dyrehaven. Der er smukt på alle årstider! Jeg elsker at være der med mine børn, som altid finder nogle gode grene at lege med, eller også klatrer de rundt på de store væltede egetræer. 
Jeg kan også anbefale at tage i Valbyparken og gå en dejlig tur. Her er også en skøn og stor legeplads for børn.”

Kan du anbefale en god bog på dansk?
“Apropos træer, så vil jeg anbefale digtsamlingen Bøgetid af Nanna Storr-Hansen. Sproget er enkelt og ligetil og giver poetiske og humoristiske beskrivelser af natur.”

Har du et tip til at finde gode film? 
“Jeg vil altid, altid, altid anbefale filmstriben.dk, som er det vildeste skatkammer! Her kan du se et bredt udvalg af film gratis, hvis du har et bibliotekslogin. Jeg har set en del ældre europæiske film på Filmstriben, men også flere iranske og afrikanske film.”
Vis mereVis mindre

Slip samtalen løs (B1)

13. april - 11. maj

Tilmeld