Videre med dansk (C1)

Start
onsdag 8. april
Pris
kr. 1.475
Lektioner
21
Start 08.04.2026
Periode 08.04.2026 til 13.05.2026
Lektioner 21
Hold nr.: 03122-26
Underviser ph.d. Elena Lorentzen
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 113
Tid ons 17.00 - 20.00
Pris kr. 1.475
Tid ons 17.00 - 20.00

Videre med dansk!Du kan klare de fleste samtalesituationer både privat og offentligt på dansk. Men du ved også, at der stadig er noget, du kan blive bedre til. Og det har du lyst til!
Formålet med kurset er ikke, at du skal bestå en prøve, men at du bliver ved med at udvikle dit dansk. Vi arbejder især med talesproget.

Hvad lærer du på kurset?Du bliver opmærksom på, hvilke træk i netop din udtale, der kan forstyrre kommunikationen. Du får øvelser og teknikker til at ændre dem.
Du får et bredere og mere nuanceret ordforråd. Vi fokuserer på forskelle mellem ord og udtryk, der betydningsmæssigt ligger tæt på hinanden, men som bruges i forskellige kontekster og sfærer.
Du bliver mere opmærksom på, hvad der faktisk sker med sproget, når folk taler sammen, og du får lettere ved at forstå danskere, der taler hurtigt og utydeligt.
Du får bedre styr på den del af grammatikken, som stadig volder dig vanskeligheder.
Du får øvelse i at formulere dig adækvat og præcist i private og offentlige situationer, hvor du har noget, der er vigtigt for dig at sige og tale om, men hvor du stadig føler dig lidt utryg ved at gøre det på dansk. Det kunne være at udtrykke fx kritik, ros, bekymring, vrede. Eller at forklare en fremgangsmåde, at forhandle eller at bede om og give vigtige oplysninger. Vi fokuserer med andre ord på alle mulige kommunikationssituationer, som indgår i hverdagslivet. Vi vil sammen finde på nogle relevante situationer og lave rollespil.
Du får øvelse i at lave en mundtlig præsentation foran klassen, evt. suppleret med lyd, foto, video eller grafik, om et emne, som du selv vælger af personlig eller faglig/professionel interesse. Du kan også vælge at lave præsentationen på video.

Hvordan foregår undervisningen?Vi vil i klassen tage udgangspunkt i lyd- og videoklip fra medierne, fx nyheder, debat, underholdning, reklamer, dokumentar, fiktion. Naturligvis vil vi forholde os til indholdet og diskutere det, men vi vil også have opmærksomhed på, hvad der sker sprogligt, når folk taler sammen.
I skal lave 'feltstudier' uden for klassen: hjemme, på arbejde og uddannelse, på gaden, i offentlig transport osv. og dele med os andre, hvad I har registreret, oplevet og undret jer over af sproglige fænomener.
Mindre skriftlige opgaver og øvelser vil indgå som støtte til arbejdet med det mundtlige.

Praktiske oplysningerKurset ligger på niveau B2/C1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan en del dansk i forvejen, svarende til at du har bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende.
Forberedelsestid: cirka 8 timer om ugen.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Elena Lorentzen

Elena anbefaler:
Har du et yndlingssted i København? 
Amager Strandpark. Jeg bor tæt på Amager Strand, og det er et sted, jeg aldrig bliver træt af. Det er et godt eksempel på, hvor dygtige danskerne er til byplanlægning – natur og by glider ind i hinanden uden at konkurrere, præcis som man ser det i mange tidligere havneområder, der er blevet forvandlet til nye bolig- og kulturmiljøer. Her møder man hele København året rundt: børnefamilier, løbere, hundeluftere, vinterbadere, skateboardere, kajakroere og kitesurfere. Havet betyder meget for danskerne, og her mærker man den friske luft, lyset, horisonten og roen, når byen møder vandet. For mig er det et af de mest levende steder i København.

Har du en dansk serie, du gerne anbefaler? 
"Matador", fordi den er et af de mest præcise studier i dansk mentalitet, der findes. Serien viser, hvordan danskere kommunikerer: pauserne, den tørre ironi, de indirekte bemærkninger og de sociale koder, der aldrig bliver sagt højt, men som alle forstår. Man lærer meget om sprogets undertekster ved at se, hvordan personerne navigerer i magt, klasse og relationer. Og så er "Matador" stadig et fælles referencepunkt – danskere citerer den uden at tænke over det. Derfor er den et oplagt valg, hvis man vil forstå både sproget og kulturen indefra.

Har du et museum, du kan anbefale? 
Ordrupgaard. Ordrupgaard tilbyder en meget intim og fokuseret oplevelse. Her oplever man både dansk og international kunst i en skala, der gør det lettere at lytte – til farver, til rum og til de samtaler, der opstår omkring kunsten. 
Vis mereVis mindre

Videre med dansk (C1)

8. april - 13. maj

Tilmeld