Dansk - basisniveau 1 (A2)

Start
mandag 18. maj
Pris
kr. 1.885
Lektioner
27
Start 18.05.2026
Periode 18.05.2026 til 24.06.2026
Lektioner 27
Hold nr.: 04021-26
Underviser Daria Epanchintseva
 
Sted Gothersgade 14, 1. Sal
Lokale 104
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35
Pris kr. 1.885
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35

Tal dansk!På kurset Dansk - basisniveau 1 bliver du bedre og mere flydende på dansk, når du taler med andre.

Det kan være samtaler om:


  • hvad du lavede, før du kom til Danmark

  • hvad du laver i Danmark, og hvor længe du skal være her

  • arbejde, uddannelse og jobmuligheder


Du får flere nuancer i ordforråd og grammatik, når du taler om helt almindelige hverdagsting med din familie eller med dine venner.
Vi taler om steder, og du lærer at fortælle, hvor noget ligger henne i forhold til noget andet.
Vi laver selvfølgelig også lytteøvelser og videoøvelser, så du bliver bedre til at forstå dansk.
Udtalen er så vigtig, derfor arbejder vi hver gang med udtale.

Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen Undervisningsmaterialet Danish to Go er et lærebogssystem, der er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister. Vi bruger Danish to Go 2, der er en direkte fortsættelse af Danish to Go 1.
Danish to Go 2 består af to bøger, en grundbog og en bog med aktiviteter, som I bruger i klassen, samt et omfattende læringssite med lyd, video, øvelser og resurser med grammatik og ordforråd.
Vi arbejder med kapitel 1-3.

Hvert kapitel består af:

  • en video med fire gennemgående personer, der oplever typiske hverdagssituationer

  • en introduktion til nyt ordforråd med små tekster og lytteøvelser

  • en introduktion til udtale og udtaleøvelser

  • mundtlige øvelser og opgaver, fx samtaleøvelser

  • en række øvelser med ordforråd og grammatik

  • skriveøvelser


Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen. Underviseren deler bøgerne ud i klassen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?Undervisningen er blended learning, hvor vi i klassen arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser, vi træner udtale og laver lidt grammatik.
Du skal arbejde meget hjemme ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysningerDansk - basisniveau 1 svarer til første halvdel af niveau A2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan lidt dansk i forvejen, fx hvis du har taget hele modul 1 på Danskuddannelse 3 eller Studieskolens Dansk for begyndere 1 og 2.
Der er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Vi forventer, at du bruger 4-6 timer om ugen på hjemmearbejde.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Kurser på Privatdansk er for dig, der:

  • har gået i skole i mindst 12 år

  • kan tale engelsk på minimum B1-niveau

  • har kendskab til grundlæggende grammatik


Daria Epanchintseva

Har du et godt råd til at lære dansk – og et sted, du vil anbefale?
"Det er en god idé at tage udgangspunkt i dine interesser og hobbyer, når det kommer til at lære et nyt sprog. Hvis du for eksempel kan lide at strikke, kan du finde ud af, hvad de forskellige typer strik hedder på dansk, og er du til sport, kan du måske se en kamp med dansk kommentator. For så er der i hvert fald én ting, du godt kan lide at lave på sproget – hvis du altså skulle blive træt af grammatikopgaver.

For mig har sådan en interesse været ornitologi. Det er spændende at lære, hvad de forskellige fuglearter hedder på dansk (ofte er det noget beskrivende såsom ‘skallesluger’ eller ‘korsnæb’), og sætte mig ind i tekster, jeg ellers ikke ville have læst.

Hvis du også er til fugle, kan jeg anbefale en app, som hedder Fuglebingo. Den er lavet af en gruppe danske venner, og der kan man få point for at indberette de fuglearter, man har spottet. Lidt som Pokémon GO, men bedre! Et af de bedste steder, hvor man kan observere mange forskellige fugle tæt på København, er selvfølgelig Dyrehaven. Er du ganske ligeglad med fugle, er det stadig et skønt område til en gå- eller cykeltur!"

Vis mereVis mindre

Dansk - basisniveau 1 (A2)

18. maj - 24. juni

Tilmeld