Dansk - basisniveau 1 (A2) - online

Start
tirsdag 19. maj
Pris
kr. 2.055
Lektioner
30
Start 19.05.2026
Periode 19.05.2026 til 25.06.2026
Lektioner 30
Hold nr.: 04025-26
Underviser Daria Epanchintseva
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35
Pris kr. 2.055
Tid tir 16.30 - 18.35
tor 16.30 - 18.35

Tal dansk! Et kursus for dig, der har svært ved at komme til almindelig klasseundervisningHoldet er mest for kursister, der har svært ved at møde frem til klasseundervisning, det kan fx være, fordi du bor uden for København.
Der er to onlinesessions om ugen.
Holdet kræver stor selvdisciplin og har som forudsætning, at du er motiveret for at lære dansk ud over de ugentlige onlinesessions.

På kurset Dansk - basisniveau 1 bliver du bedre og mere flydende på dansk, når du taler med andre. Det kan være samtaler om:


  • hvad du lavede, før du kom til Danmark

  • hvad du laver i Danmark, og hvor længe du skal være her

  • arbejde, uddannelse og jobmuligheder


Du får flere nuancer i ordforråd og grammatik, når du taler om helt almindelige hverdagsting med din familie eller med dine venner.
Vi taler om steder, og du lærer at fortælle, hvor noget ligger henne i forhold til noget andet.
Vi laver selvfølgelig også lytteøvelser og videoøvelser, så du bliver bedre til at forstå dansk.
Udtalen er så vigtig, derfor arbejder vi hver gang med udtale.

Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen Undervisningsmaterialet Danish to Go er et lærebogssystem, der er udviklet af undervisere på Studieskolen specielt til Studieskolens kursister. Vi bruger Danish to Go 2, der er en direkte fortsættelse af Danish to Go 1.
Materialet er online og inkluderer et omfattende læringssite med lyd, video, øvelser og resurser med grammatik og ordforråd.
Vi arbejder med kapitel 1-3.

Hvert kapitel består af:

  • en video med fire gennemgående personer, der oplever typiske hverdagssituationer

  • en introduktion til nyt ordforråd med små tekster og lytteøvelser

  • en introduktion til udtale og udtaleøvelser

  • mundtlige øvelser og opgaver, fx samtaleøvelser

  • en række øvelser med ordforråd og grammatik

  • skriveøvelser


Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen, og du får også automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?Du skal arbejde ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser. To gange om ugen er der fælles, online session, hvor vi arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser. Underviseren præsenterer input og opgaver i main session, som du øver med andre i par eller mindre grupper i breakout rooms. Vi træner også udtale og laver lidt grammatik.
Undervisningen foregår primært på dansk, men med engelsk som hjælpesprog.

Praktiske oplysningerDansk - basisniveau 1 svarer til første halvdel af niveau A2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Kurset er for dig, der kan lidt dansk i forvejen, fx hvis du har taget hele modul 1 på Danskuddannelse 3 eller Studieskolens Dansk for begyndere 1 og 2.
Vi forventer, at du bruger 4-6 timer om ugen på hjemmearbejde.
Det er nødvendigt, at du har adgang til en computer med god internetforbindelse og webkamera. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at bruge digitale værktøjer og tilegne dig viden gennem onlineundervisning.

Kurser på Privatdansk er for dig, der:

  • har gået i skole i mindst 12 år

  • kan tale engelsk på minimum B1-niveau

  • har kendskab til grundlæggende grammatik


Daria Epanchintseva

Har du et godt råd til at lære dansk – og et sted, du vil anbefale?
"Det er en god idé at tage udgangspunkt i dine interesser og hobbyer, når det kommer til at lære et nyt sprog. Hvis du for eksempel kan lide at strikke, kan du finde ud af, hvad de forskellige typer strik hedder på dansk, og er du til sport, kan du måske se en kamp med dansk kommentator. For så er der i hvert fald én ting, du godt kan lide at lave på sproget – hvis du altså skulle blive træt af grammatikopgaver.

For mig har sådan en interesse været ornitologi. Det er spændende at lære, hvad de forskellige fuglearter hedder på dansk (ofte er det noget beskrivende såsom ‘skallesluger’ eller ‘korsnæb’), og sætte mig ind i tekster, jeg ellers ikke ville have læst.

Hvis du også er til fugle, kan jeg anbefale en app, som hedder Fuglebingo. Den er lavet af en gruppe danske venner, og der kan man få point for at indberette de fuglearter, man har spottet. Lidt som Pokémon GO, men bedre! Et af de bedste steder, hvor man kan observere mange forskellige fugle tæt på København, er selvfølgelig Dyrehaven. Er du ganske ligeglad med fugle, er det stadig et skønt område til en gå- eller cykeltur!"

Vis mereVis mindre

Dansk - basisniveau 1 (A2) - online

19. maj - 25. juni

Tilmeld