Intensivt dansk sommerkursus - basisniveau (A2)

Start
mandag 20. juli
Pris
kr. 4.995
Lektioner
60
Start 20.07.2026
Periode 20.07.2026 til 07.08.2026
Lektioner 60
Hold nr.: 05020-26
Underviser cand.mag. Josefine Meents
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Lokale 129
Tid man 09.00 - 12.30
tir 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
tor 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30
Pris kr. 4.995
Tid man 09.00 - 12.30
tir 09.00 - 12.30
ons 09.00 - 12.30
tor 09.00 - 12.30
fre 09.00 - 12.30

Kurset for dig, der kan lidt dansk Her lærer du at fortælle mere om dig selv, for eksempel hvordan du har det lige nu, og hvad du har lavet. Du lærer også at tale om andre almindelige emner på dit arbejde, i dit privatliv, og når du bor på hotel eller går på restaurant.
Du lærer mange nye ord, som du kan bruge i forskellige situationer. Vi gennemgår selvfølgelig også grammatik. Det hjælper dig, når du skal have lidt mere komplekse samtaler.

Når du er færdig med kurset, kan du:


  • være med i en simpel samtale om almindelige, dagligdags emner - det kan for eksempel være arbejde eller studie

  • fortælle om fremtiden (hvad har du selv af planer?) og fortiden (hvad har du lavet tidligere?)

  • fortælle om, hvordan du har det, og hvorfor

  • læse en længere tekst og finde den vigtigste information

  • forstå nogle instruktioner, der bliver sagt langsomt



Vi arbejder med alle sprogfærdigheder i undervisningen - det vil sige, at du lærer både at forstå, tale, læse og skrive dansk.

Grammatik og udtaleInden for grammatikken arbejder vi blandt andet. med verber i forskellige tider, adjektiver, ordstilling og andre ting, der er vigtige for at forstå og blive forstået på dansk.
Udtale er altid i fokus i timerne, og især arbejder vi med, at du får mere fluency, når du taler dansk.

UndervisningsmaterialeVi bruger undervisningsmaterialet Danish to Go 2 - et omfattende materiale, der er udviklet af undervisere på Studieskolen.
Danish to Go 2 består af en grundbog, en aktivitetsbog samt et omfattende online læringssite med lyd, video og øvelser samt grammatik og ordforråd. Hvert kapitel blander materiale fra bøger, video, lydfiler m.m.

Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen. Underviseren deler bøgerne ud i klassen, og du får også adgang til vores online læringsmiljø Moodle, hvor du kan kommunikere med din underviser, tjekke opgaver og få opdateret information.

KulturprogramOm eftermiddagen og om aftenen tilbyder Studieskolen en række forelæsninger om dansk sprog og kultur, workshops, ekskursioner og sociale arrangementer.
Her får du en introduktion til dansk politik, litteratur, historie og hverdagsliv. Se programmet her på hjemmesiden.
Se kulturprogrammet her: https://www.studieskolen.dk/da/dansk/sommerkurser/kulturprogram (kopier url'en over i en anden browser).

Praktiske oplysningerKurset er for dig, der kan lidt dansk i forvejen, svarende til niveau A1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Der er 20 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.
Der er 10-18 kursister på holdet.

Josefine Meents

Josefine anbefaler:
Har du nogle yndlingssteder i København?

"For mig er BaneGaarden mellem Sydhavnen og Vesterbro den perfekte sommeroase i København. De grønne omgivelser, den livlige atmosfære og de gode muligheder for mad, drikke og samvær gør det til et skønt sted at hænge ud. Ofte er der events, musik og en blanding af mennesker, der skaber en hyggelig og uformel stemning.
Uanset om man foretrækker en rolig eftermiddag i skyggen eller en aften med liv og glade dage, er BaneGaarden et stort hit hos mig.
Når vinterkulden bider, er Bastard spillecafé det perfekte sted at søge ly - både for store og for små. Med hylder fyldt med brætspil, en rar atmosfære og varme drikkevarer skaber caféen den perfekte ramme for en hyggelig eftermiddag eller aften med venner og familie."


Vis mereVis mindre

Intensivt dansk sommerkursus - basisniveau (A2)

20. juli - 7. august

Tilmeld