Dansk - Mellemniveau 1 - online (B1)

Start
mandag 10. august
Pris
kr. 2.055
Lektioner
30
Start 10.08.2026
Periode 10.08.2026 til 16.09.2026
Lektioner 30
Hold nr.: 06062-26
Underviser cand.mag. Jonas Hindsholm Bentzen
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35
Pris kr. 2.055
Tid man 16.30 - 18.35
ons 16.30 - 18.35

Tal, læs og skriv dansk!


Et kursus for dig, der har svært ved at komme til almindelig klasseundervisningHoldet er mest for kursister, der har svært ved at møde frem til klasseundervisning, det kan fx være, fordi du bor uden for København.
Der er to onlinesessions om ugen.
Holdet kræver stor selvdisciplin og har som forudsætning, at du er motiveret for at lære dansk ud over de ugentlige onlinesessions.

På kurset Dansk - mellemniveau 3 lærer du at udtrykke dig mere frit på dansk. Vi diskuterer forskellige emner i klassen og skriver om dem. Du bliver endnu bedre til at udtrykke din mening om forskellige forhold og til at diskutere med andre.
Du får øvelse i at lave korte debatindlæg, og i at udtrykke din holdning og argumentere for den og at kommentere på andres indlæg.



Vi taler bl.a. om disse emner:


  • Teknologi i hverdagen. Du lærer at fortælle om apps - hvilke apps bruger du mest, og hvilke kan du bedst lide? Vi taler om kunstig intelligens, og du lærer også at skrive en god prompt på dansk til fx ChatGPT.

  • Klima og miljø. I klassen taler vi om, hvad vi hver især gør i vores hverdag i forhold til klimaet og miljøet, og vi diskuterer, hvad man kan gøre ved klimaproblemerne. Vi taler om emner, der berører os alle, nemlig forbrug og deleøkonomi.



  • Vi arbejder med mere komplekse sætninger, samtidig med at vi har fokus på, at grammatikken bliver korrekt.
    Dit ordforråd bliver mere og mere nuanceret, og vi arbejder med forskellen på ord, man kunne tro betyder det samme.
    Vi arbejder bl.a. med ordstilling og relative sætninger, om med verber i førnutid og datid.

    I løbet af kurset skal du aflevere skriftlige opgaver, som du får feedback på.

    Vi laver lytte- og videoøvelser, så du bliver endnu bedre til at forstå dansk.

    Hver gang arbejder vi med udtale og øver tryk, rytme og melodi i sætningerne.



    Undervisningsmateriale udviklet på Studieskolen

    Undervisningsmaterialet Danish to go 4 er et lærebogssystem, der er Studieskolens eget lærebogssystem. Det er udviklet af undervisere på Studieskolen, så det passer perfekt til Studieskolens kursister.

    Danish to Go 4 består af en bog, Klasseaktiviteter, og en hjemmeside med lyd, læsetekster og en masse forskellige onlineopgaver, hvor du kan arbejde med grammatik, ordforråd, lytning og læsning.

    Du får bogen udleveret på holdet og adgang til materialets hjemmeside. Bogen ligger også som e-bog på Moodle.



    Vi arbejder med kapitel 1-2.




    Hvordan foregår undervisningen?

    Du skal arbejde ved computeren med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser. To gange om ugen er der fælles, online session, hvor vi arbejder med mundtlig dansk og samtaleøvelser. Underviseren præsenterer input og opgaver i main session, som du øver med andre i par eller mindre grupper i breakout rooms. Vi træner også udtale og laver lidt grammatik.
    Undervisningen foregår kun på dansk.



    Praktiske oplysninger

    Dansk - Mellemniveau 1 svarer til første del ud af tre på niveau B1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.

    Kurset er for dig, der kan noget dansk i forvejen, fx hvis du har taget kurserne Dansk for begyndere, Basisniveau samt Lavere mellemniveau 1 og 2 på Studieskolen eller modul 1, 2 og 3 på Danskuddannelse 3.

    Der er 5 undervisningstimer a 45 minutter i klassen om ugen.

    Vi forventer, at du bruger cirka 4 timer om ugen på hjemmearbejde.

    Der er 10-18 kursister på holdet.


    Kurser på Privatdansk er for dig, der:

    • har gået i skole i mindst 12 år

    • kan tale engelsk på minimum B1-niveau

    • har kendskab til grundlæggende grammatik


Jonas Hindsholm Bentzen

Jonas anbefaler:
Din yndlingsforfatter og din yndlingsbog
"Henrik Pontoppidan skriver flottest og tænker dybest. Ellers vil jeg slå et slag for en glemt klassiker, Hans Egede Schacks “Phantasterne” fra 1857. Den er en vældig charmerende roman om ikke at lade sig kue af fakta."

Dit yndlingssted i København
"Mere eskapisme! Et brunt plyssæde i Husets Biograf (i Magstræde) var stedet, hvorfra jeg som ung fik åbnet mine øjne for film af folk som Jim Jarmusch og Aki Kaurismäki. Undergrundsagtig og kosmopolitisk: sådan skal København være. I dag lever biografen og Huset videre i Rådhusstræde - i bedste velgående, så vidt jeg ved."
Vis mereVis mindre

Dansk - Mellemniveau 1 - online (B1)

10. august - 16. september

Tilmeld