Katja Lomholt

Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted eller en aktivitet i eller uden for København. Her kan du se, hvad Katja anbefaler.

Har du et yndlingssted i København?
"Et af mine yndlingssteder i København er Kongens Have. Det er en dejlig park, som er nem at komme til både fra Studieskolen i Borgergade og fra Nørreport Station. Om sommeren er haven rigtig smuk, især rosenhaven med mange flotte blomster og Rosenborg Slot, som ser meget charmerende ud. Parken har både ro, natur og muligheder for at hygge sig, for man kan sagtens sidde på græsset sammen med sine venner på en sommerdag.

Kongens Have betyder også noget særligt for mig, for jeg blev nemlig gift der."