Menu

Engager dine elever - Bliv sprogcoach

Start
onsdag 28. januar
Pris
kr. 12.950
Lektioner
28
Start 28.01.2026
Periode 28.01.2026 til 27.04.2026
Lektioner 28
Hold nr.: 9051-26
Underviser cand.mag. Katrine Borg Rasmussen
Karen Ann Bonnor
 
Sted Adresse meddeles
Lokale Meddeles
Tid man 09.30 - 16.30
tir 09.30 - 16.30
ons 09.30 - 16.30
tor 09.30 - 16.30
Pris kr. 12.950
Tid man 09.30 - 16.30
tir 09.30 - 16.30
ons 09.30 - 16.30
tor 09.30 - 16.30

Motivation som middel til varig læring
Virkelig læring kan kun ske, når eleven har en indre motivation for at lære. Som undervisere kan vi forberede os nok så meget, vi kan have de bedste intentioner, og vi kan være nok så opfindsomme i vores undervisning. Men varig læring finder kun sted, hvis vores elever virkelig VIL lære, og hvis de har en egen motivation.
Hvordan hjælper du så dine elever til at finde motivationen? Det gør du ved at uddanne dig til sprogcoach. Du lærer at plante begejstring hos eleverne, så de forstår, hvorfor de skal lære, og så de får lyst til at lære. Når elever lærer sprog hos en underviser, der er uddannet sprogcoach, så føler de sig set og hørt. De ved, at der er en, der tager dem i hånden - og de bliver derfor i stand til selv at finde deres egen vej. Så kan de sætte mål og definere vejen, og de får en masse ressourcer og værktøjer, så det bliver overskueligt.
Som en af vores kursister på sprogcoachingkurset sagde, efter hun havde gennemført kurset: 'Det mest fantastiske var, at jeg kunne se, at jeg tændte lys i elevernes øjne!'

God sprogcoaching
På kurset lærer du, at god og vellykket coaching er en samskabelse mellem coach og elev. Du skaber læring sammen MED eleverne, ikke FOR dem. Den gode sprogcoaching skaber også en forandring i dig som lærer, og samskabelsen mellem dig og eleverne forandrer for altid dit eget syn på læring.
Vi ved alle, at læring fungerer bedst sammen med andre. Vi er sociale væsener og lærer bedst i samarbejde med et menneske, vi har tillid til. Også denne proces bliver understøttet i sprogcoaching.

Hvordan foregår det?
Et væsentligt element i kurset er, at du selv bliver coachet gennem hele uddannelsen. Du kommer selv igennem processen og får på den måde et godt indblik i, hvorfor coaching giver mening. Du får rig mulighed for selv at coache, og du oplever, hvordan det føles at blive coachet. Derfor kan du omsætte det i praksis og selv coache, når du er færdig med uddannelsen. Det hele foregår selvfølgelig under supervision, så du bliver guidet hele vejen.
Dette giver kurset dig:


  • Ny indsigt i den nyeste teori omkring læring

  • Et nyt syn på muligheder for at inddrage læringsteori i din undervisning

  • Viden om og øvelse i spørgeteknikker, der giver dig en helt konkret mulighed for at omsætte det i din egen undervisning

  • Praktisk erfaring i at coache og blive coachet under supervision

  • Konkrete værktøjer til at gennemføre sprogcoaching

  • Ressourcer, som dine elever kan bruge i deres egen læringsproces



Kursusprogram
Kursus afholdes Borgergade 12, 1300 København K.

Onsdag 28/1 og torsdag 29/1
Undervisning kl. 9.30-16.30

To undervisningsdage, hvor du får en grundig introduktion til metoden og masser af praktiske øvelser til at træne metoden.
På dag 1 får du en grundig introduktion i metodens baggrund og indhold, og du får mulighed for at gøre dig fortrolig med metoden gennem praktiske øvelser.
På dag 2 finder du din måde at bruge metoden: Du får konkrete værktøjer til at støtte dit arbejde sammen med dine elever, du gennemfører din første sprogcoaching under supervision, og du laver en konkret arbejdsplan for din afprøvning af metoden i den følgende praksisfase.

Periode 29/1 – 17/3
Øvelse og supervision

Du afprøver metoden og coacher dine egne elever - og får støtte og supervision fra kursuslederen

Tirsdag 17/3
Undervisning kl. 9.30-16.30

Du udveksler erfaringer med dine medkursister og reflekterer over, hvorfor ting fungerede eller fejlede i afprøvningsfasen. Du får yderligere værktøjer til at støtte eleverne i at fortsætte og evaluere deres selvstændige arbejde med sproget. Du får inspiration og værktøjer til, hvordan sprogcoaching kan integreres i klasseundervisningen. Du bliver også coachet til at lave din egen arbejdsplan for næste praksisfase.

Periode 17/3 – 27/4
Du fortsætter afprøvning af metoden med dine egne elever - enten individuelt eller integreret i klasseundervisningen. Du får støtte og supervision fra kursuslederen

Mandag 27/4
Undervisning kl. 9.30-16.30

Du evaluerer dit arbejde med metoden og vurderer, hvordan du bedst kan bruge metoden i dit daglige arbejde. Du får ny teori og praktiske værktøjer til at støtte dette arbejde og ender med en konkret plan for, hvordan du vil implementere sprogcoaching i dit arbejde samt en velfyldt værktøjskasse, der støtter dette arbejde.

Dine undervisere
Dine undervisere er Karen Ann Bonnor og Katrine Borg Rasmussen.

Karen er sprogcoach og kursusleder på flere af le:v:els kurser. Hun har været med til at udvikle kurset Sjov med Sprog, som hun også underviser i på både grundskoler og gymnasier. Hun har en stor interesse i at lave kompetenceudvikling for sproglærere, så de får ny inspiration til deres undervisning. Hun har været på Studieskolen siden 2015. Hun er også en del af Studieskolens Cambridgeteam og er teacher trainer i Cambridge-eksaminer både til undervisere i grundskolen og gymnasier. Desuden underviser Karen i Business-afdelingen på Studieskolen og har bred erfaring med at undervise i både generelt og forretningsengelsk på alle niveauer i mange af de store multinationale virksomheder i Danmark. Karen er fra Storbritannien, TEFL-certificeret lærer og har en BSc.

Katrine er sprogcoach og kursusleder i le:v:el. Hun er selv meget optaget af at lære nyt og orienterer sig løbende indenfor didaktik og pædagogik for at inspirere andre til at se nye perspektiver i deres læring med fokus på motivation. Hun har undervist siden 2008 og har siden 2013 arbejdet med vejledning og coaching. Katrine arbejder også som vejleder på Studieskolens danskuddannelser. Hun er kandidat i Nordisk Filologi og Kvinde – og Kønsstudier fra Københavns Universitet og har derudover en uddannelse som underviser i dansk som andetsprog og hun er uddannet vejleder fra Københavns Professionshøjskole.

Øvrig praktisk info
Du får adgang til vores onlineunivers, hvor du fremover kan finde alt kursusmateriale, konkrete templates samt kan udveksle erfaringer med underviseren og de andre elever
Der er fuld forplejning på kursusdagene. Kursus afholdes Borgergade 12, 1300 København K.

Afmeldingsfrist: 14 dage før kursusstart

Katrine Borg Rasmussen

Karen Ann Bonnor

Karen is from the UK. She is a TEFL qualified teacher and holds a BSc. She has a broad experience teaching general and business English at all levels and at many of the major multi-national companies in Denmark.
She is motivated by helping her students reach their language goals and watching their confidence grow.
Karen came to Denmark through the love connection and is married with three children. Although she has lived in Denmark for many years she remains passionate about all things British.

Vis mereVis mindre

Engager dine elever - Bliv sprogcoach

28. januar - 27. april

Tilmeld