Klassecoaching - Sådan får dine elever lyst til at lære sprog

Start
onsdag 10. marts
Pris
kr. 2.950
Lektioner
6
Start 10.03.2027
Periode 10.03.2027 til 10.03.2027
Lektioner 6
Hold nr.: 9055-27
Underviser cand.mag. Frida Gardarsdottir
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Lokale 128
Tid ons 09.30 - 15.30
Pris kr. 2.950
Tid ons 09.30 - 15.30

Et kursus, hvor du lærer at gøre dine elever gladere for sprogMange gymnasielærere oplever, at eleverne ikke kan se meningen med at lære sprog. På dette kursus lærer du, hvordan du kan give motivation og begejstring videre til eleverne.

Du lærer at motivere eleverne til selv at tage ansvar for at lære sproget, og du vil opleve, hvor befriende det kan føles at give noget af ansvaret videre og - ikke mindst - at eleverne tager ansvaret. Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan forandre i undervisningen, og hvor meget dine elever i virkeligheden kan selv.
Hvordan du motiverer eleverne Kurset forener viden inden for motivationsforskning og læringsforskning, så du bliver opdateret på din egen viden om, hvad der motiverer et menneske, når man lærer. På kurset tager vi de væsentligste elementer fra sprogcoaching i koncentreret form.

Vi arbejder med ressourcer og potentiale: hvordan kan du støtte eleverne gennem samtaleøvelser, hvordan kan du hjælpe dem med at finde ressourcer, som passer til dem, og som de synes er sjove at arbejde med. Dine elever skal lære at sætte deres egne mål for sproglæringen, de skal lære at finde ressourcer, og de skal arbejde selvstændigt med dem.

Metoden er afprøvet og har vist, at mange elever oplever det som en befrielse og glæde, at de får lov selv at vælge nogle områder, som de skal arbejde selvstændigt med. De bliver gladere for at arbejde med sproget, de får lyst til at arbejde med det, og derfor er de mere engagerede både i undervisningen og udenfor.

På kurset får du en masse praktiske øvelser, hvor du selv skal arbejde med nogle af værktøjerne. Der er tid til, at du tilpasser øvelserne og laver din egen version, så du kan bruge dem med dine elever på lige præcis den måde, der passer dig bedst.
KursusdagenKursus afholdes Borgergade 12, 1300 København K.
Dagen er bygget op i tre dele.
Vi starter med en kort introduktion til, hvordan hjernen fungerer i læringsprocesser, og hvad der motiverer elever til læring. Specielt i gymnasiet, hvor læring ofte ikke er helt frivillig, skal man ikke kun kigge på indre motivation, men også på, hvordan vi som lærere kan øge motivationen for sproglæring hos den enkelt elev.

Anden del består af praktiske øvelser. Du skal selv afprøve at sætte mål for din egen læringsproces, og du kommer til at bruge de værktøjer, du senere skal bruge med dine elever. På den måde får du stor forståelse for, hvad eleverne skal, og hvad der støtter dem og ikke støtter dem.

I tredje del kigger vi på, hvordan du kan støtte og vejlede eleverne. De skal selv lave en konkret arbejdsplan, og de skal opdeles i små grupper. De bliver hinandens "sprogpartnere", som skal holde hinanden fast på arbejdsplanen, så de overholder den.

Du får handouts til din egen undervisning, og du får nogle konkrete og afprøvede lektionsplaner, der viser, hvordan du kan gøre det. Du får tid til at tilpasse opgaver og undervisningsplaner i samarbejde med de andre på kurset, så metoden kan bruges direkte i din undervisning. Sidst på dagen arbejder vi med, hvordan du konkret kan gå videre.

Målgruppe: Alle undervisere fra et sprogfag i grundskolen, gymnasiet eller voksenundervisning. Din underviser Din underviser er Frida Gardarsdottir. Frida er uddannet sprogcoach og er koordinator i le:v:el og har arbejdet med sprogundervisning og didaktisk udvikling siden 2008. Hun underviser i islandsk på Studieskolen og har bred erfaring fra gymnasieskole, højskole og voksenundervisning samt fra uddannelses- og kulturinstitutioner. Hun er cand.mag. i historie med pædagogikum og har særlig interesse for motivation og læringsprocesser i sprogundervisning. Undervisningssted: Borgergade 12, 1300 København K. Afmeldingsfrist: 14 dage før kursusstart.

Frida Gardarsdottir

Frida er opvokset i Island og kender islandsk sprog og kultur indefra. Hun er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet, har pædagogikum fra Islands Universitet og har undervist i gymnasiet i Island. 
Formidling er den røde tråd i Fridas arbejdsliv – undervisning og kommunikation som to sider af samme sag. I hendes tilgang til sprogundervisning er spørgsmålet ikke om mere øvelse, men om større bevidsthed: Hvad virker for den enkelte, og hvordan bliver det til konkret handling? 
Hos le:v:el – Studieskolens kompetencecenter for sproglærere – underviser Frida i sprogcoaching, læringscoaching og klassecoaching.

Frida anbefaler:
De lyse sommernætter:
“Der er noget ved en islandsk sommernat, som ikke lader sig beskrive – kun opleves. Dobbeltbekkasinens vinger summer over mosen, og lyset skifter i blege guldtoner mellem skumring og daggry uden nogensinde at slukke helt.”
Islandsk kultur: 
“Island er en nation af fortællere og komponister. Musikscenen spænder fra Björk og Sigur Rós til Ásgeir Trausti – og er du til den mere klassiske islandske sangtradition, er der en rig skat af smukke tekster at følge med i hos sangere som Ellý Vilhjálms og Haukur Morthens. 
Litteraturen oversættes flittigt til dansk: Prøv Halldór Laxness i nye oversættelser eller nyere forfattere som Auður Ava Ólafsdóttir, Jón Kalman Stefánsson eller Sjón. Og islandsk film blomstrer – med en ny generation af instruktører som tør og gør, bl.a. Rúnar Rúnarsson og Ísold Uggadóttir.”
Få islandsk ind i din hverdag: 
“RÚV, det islandske public service-medie, er en guldgrube. RÚV Auðskilið har nyheder på lettilgængeligt islandsk, RÚV Orð lader dig lære via ægte tv-indhold – og på Instagram og Facebook poster RÚV løbende korte, sjove reels, så du kan få mere islandsk ind i hverdagen.

Vis mereVis mindre

Klassecoaching - Sådan får dine elever lyst til at lære sprog

10. marts - 10. marts

Tilmeld