Lyden af Korea – fra klassiske toner til K-pop

Dato
30.10.2026
Pris
kr. 0
Start 30.10.2026
Lektioner 2
Arrangement nr. 1580-26
 
Sted Gothersgade 14, 1. Sal
Pris kr. 0

Fra klassiske toner til K-pop – et debatarrangement om koreansk musik og kulturNår vi taler om koreansk musik i dag, tænker mange på K-pop og navne som BTS og BLACKPINK. Men Koreas musik har rødder langt tilbage i tiden. Den begyndte længe før de store stadionkoncerter og farverige musikvideoer.

Bon Hee Goo, som er erfaren underviser i koreansk, står for dette debatarrangement, hvor vi ser nærmere på klassiske koreanske sange fra slutningen af 1800-tallet og frem. Sangene blev til i en tid med store forandringer. Korea åbnede sig mod Vesten, landet blev besat af Japan, og senere blev Korea delt efter Anden Verdenskrig. Musikken bærer præg af både håb, sorg og stærk nationalfølelse.

Vi lytter til 5-6 udvalgte sange og taler om, hvad de fortæller om historie, natur og kultur. Vi ser også på mødet mellem vestlig musik og koreanske melodier. Det er en blanding, som stadig kan høres i dag. Sangene bliver sunget live af Tae Jeong Hwang, som er uddannet klassisk sanger fra Den Kongelige Opera. Han bliver akkompagneret på klaver af pianisten Seyoung Lee. Vi lærer også en enkel koreansk sang sammen.

Undervejs åbner vi for fælles debat: Hvad fortæller musik om et lands historie og identitet? Hvordan hænger de klassiske sange sammen med nutidens K-pop? Og hvorfor har koreansk musik fået så stor global gennemslagskraft?

Ud over at debattere musikkens betydning og rolle både før og nu, bliver der også tid til spørgsmål og samtale.

Alle er velkomne.

Det foregår:
Fredag den 30. oktober kl. 16.00-18.00
Borgergade 12, lokale 127

Arrangementet er gratis, men du skal tilmelde dig i forvejen. Det kan du gøre her.

Bonhee Goo

Bonhee brænder for sprog. Hun er uddannet i lingvistik og elsker at studere sprog.
For hende betyder det at lære et sprog at opdage nye kulturer og at lære de mennesker at kende, der taler sproget.

Bonhee fortæller:
”Jeg kom til Danmark lidt tilfældigt, men blev forelsket i dette mørke, men hyggelige land. Dansk er meget svært, men jeg giver ikke op. Og jeg drømmer om at kunne læse en dansk roman i sofaen uden at liste til ordbogen.
Men indtil videre læser jeg meget på koreansk og undrer mig over, hvor smukt og rigt koreansk er. Derudover synes jeg, at det koreanske alfabet er virkelig effektivt til at afspejle alle lyde og æstetisk meget charmerende med stavelser bygget i en enkelt blok
Når du er langt væk hjemmefra, virker alt derhjemme så kært. Og derfra kom ideen om at ville blive missionær for dette kære sprog. Det ville være rart, hvis mange kunne læse en koreansk roman på sofaen!”

Vis mereVis mindre

Lyden af Korea – fra klassiske toner til K-pop

Tilmeld