Foredrag: Kvinder i italiensk kunst - skabere, muser, rebeller
| Start | 17.04.2026 |
| Lektioner | 2 |
| Arrangement nr. | 3481-26 |
|
|
|
| Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
| Pris | kr. 195 |
Kvindelige italienske kunstnere fra 1500-tallet til i dagMød nogle af de største kvinder i italiensk kunst til dette inspirerende foredrag. Vi går tæt på nogle af de mest markante kvindelige kunstnere, der i årenes løb har sat deres helt eget præg på italiensk kunsthistorie, såvel som de kvinder, der inspirerede kendte mandlige kunstnere som Caravaggio og Modigliani.
Fortællinger, passion og mod i kvindelig italienske kunst>Italien har haft stærke kvindelige kunstnere siden renæssancen. Til foredraget hører du om renæssencemaleren Sofonisba Anguissola og om Artemisia Gentileschi, der var en af de få kvindelige kunstnere under den italienske barok, der kunne leve af sin kunst.
Du kommer på en rejse gennem tiden helt frem til nutidens mest aktuelle og provokerende kvindelige kunstnere. Vi ser bl.a. på de levende skulpturer donne-scultura i Vanessa Beecrofts performances og Monica Bonvicinis stærke installationer. Vi undersøger også, hvordan de nutidige kvindelige kunstnere bruger deres værker til at sætte spørgsmålstegn ved magt og identitet.
Musik, muser og meget mereVi stiller skarpt på kvindekroppen og undersøger hvordan kvinders kroppe og ansigter er blevet afbildet af forskellige kunstnere. Helt fra Caravaggios portrætter af rebelske prostituerede over Modiglianis delikate og moderne kroppe til det abstrakte og revolutionerende udtryk hos nyere kvindelige kunstnere som Carla Accardi og Marisa Merz.
Vores italiensklærer Alessandra Sicuro, som selv er kunstner, tager dig med på en levende rejse rig på billeder og musik, hvor du kan se og høre, hvordan kvinder er blevet set, fortalt og malet gennem tiden, og hvordan de i dag vælger at repræsentere sig selv.
Hun taler om, hvordan kunstneren (mand eller kvinde) betragter kvinden som motiv, og hvordan måden at portrættere den kvindelige identitet på har ændret sig med tiden. Sammen ser I på dragter, smykker og positurer i et forsøg på at indfange de sande historier, der gemmer sig bag mesterværkerne - fra de antikke malerier til de dristige samtidskunstværker.
Alessandra holder foredraget på letforståeligt italiensk, og hvis det er nødvendigt, oversætter hun til dansk.
Vi serverer et glas vin i pausen, som er inkluderet i prisen.
Det foregår:
Fredag den 17. april 2026, kl. 16.00-18.00
Studieskolen, Borgergade 14, 1. sal, aud. 127