Rossana Marisa Soro er cand.ling.merc. i International Business Communication og italiensk fra CBS, hvorfra hun også har en bachelor i engelsk og italiensk. Hun er statsautoriseret translatør og tolk i italiensk og oversætter, og ikke mindst italiensklærer.

Inden for italiensk litteratur vil Rossana gerne anbefale alle at læse "Canne al vento", "Cosima", "L'edera" og "Elias Portolu" af Grazia Deledda (vinderen af Nobelprisen i litteratur i 1926); "Cristo si è fermato a Eboli” af Carlo Levi, Eugenio Montales hermetiske digte og Susanna Agnellis “Vestivamo alla marinara”. 

Fra den sardiske madlavningstradition anbefaler hun ”Ravioli di ricotta e limone in sugo di pomodoro”, malloreddus-gnocchi, ”Savadas” (indbagt pecorino-ost med honning), amaretti (makroner af søde og bitre mandler) og ”casadinas” (små tærter med ricotta og ost) og selvfølgelig det dejlige fladbrød ”pane carasau”, og inden for vinverdenen rødvinen Cannonau di Sardegna og hvidvinen Vermentino.

Giulia Falcione kommer fra Caserta, tæt på Napoli – hjemstedet for det vidunderlige kongelige palads la Reggia di Caserta og den skønne mozzarellaost. Hun har studeret i både Italien og København og har læst lingvistik og flere sprog – nære som tysk og svensk og fjerne som nahuatl, der tales i Mexico. 
Giulia er vild med sprog, fordi hun synes, at det er så berigende at kunne kommunikere med folk fra alle mulige steder! Og det er også sjovt at se, hvordan de forskellige sprog fungerer – hvad lægger man vægt på, når man taler på et bestemt sprog? Hvilke strukturer er nødvendige på det ene sprog, men findes måske slet ikke på andre? Og hvilke lyde skal man mestre for at kunne tale det? Disse spørgsmål har altid fascineret Giulia.
I sine studier har hun fokuseret på både sproghistorie (hvordan sprogene udvikler sig) og på forholdet mellem sprog, kultur og identitet. Sprog er nemlig en vigtig del af kulturen, og det er umuligt helt at forstå en kultur, hvis du ikke kan sproget. Derfor mener Giulia, at sprogene er en rigdom, der skal bevares – det handler jo om verdens mangfoldighed.
I sin fritid elsker Giulia at læse bøger, rejse, male, tage en tur i skoven og lytte til musik – når hun ikke skal passe sit barn, selvfølgelig!

Giulia fortæller:
"Når du lærer et nyt sprog, skal du ikke være bange for at tale! Det, du siger, bliver måske ikke helt korrekt, men det vigtigste er at kaste sig ud i sproget – for det er den eneste måde at blive bedre på. Det er altid imponerende, når man prøver at tale et sprog, som ikke er ens modersmål – man skal ikke skamme sig over det."

Giulia anbefaler:
Sted: "Tag en gåtur i Via dei Tribunali og de andre stemningsfulde stræder i hjertet af Napoli. Her vil du sandsynligvis opleve en anden måde at leve på end det, du er vant til! Og husk at spise en ægte pizza napoletana – den koster meget lidt og smager fantastisk."
Mad: "Hvis du tager til Campania, skal du prøve en god, rigtig mozzarella di bufala campana – den smager slet ikke som den, du finder i supermarkedet. Et tip: en ægte mozzarella skal ikke bevares i køleskabet, men beholder bedst sin smag ved stuetemperatur. Hvis du er i Campania i påskeferien, så skal du prøve en pastiera – en helt særlig dessert, der dufter af blomster og forår."
Bog: "Italo Calvinos Il barone rampante, den fantastiske historie om en dreng, der lever hele sit liv i et træ. En fantasifuld, morsom men også intens historie, og et mesterværk i italiensk litteratur."
Musik: "Når det handler om italiensk musik har jeg to yndlingsgenrer: den italienske progressive rock og i cantautori (singer-songwritere). Sidstnævnte er nok det bedste valg for dig, der ønsker at lytte til musik og samtidig forbedre dit italiensk. Prøv at lytte til gamle sangere som Fabrizio De André, der sang meget tydeligt, men også Francesco De Gregori, Lucio Dalla eller de mere særlige af slagsen som Franco Battiato og Rino Gaetano. Hvis du er mere til unge musikere, anbefaler jeg Lucio Corsi med hans energiske og samtidigt drømmende sange."