Hvis man vil have byggeopgaver i Tyskland, skal man kunne tysk. Steen Savery Trojaborg er partner i arkitektfirmaet Dissing og Weitling, der har mange projekter i Tyskland, og derfor har han de seneste tre-fire år investeret tid i at blive stadigt bedre til tysk.
Tyskerne sælger gerne på engelsk, men de køber kun på tysk. Det er arkitekt Steen Savery Trojaborgs erfaring med vort store nabofolk. Tyskerne er ikke specielt opsat på at tale engelsk på deres egen hjemmebane, og det gør en meget stor forskel for Dissing og Weitlings projekter, at Trojaborg som firmaets tysklandsansvarlige kan sproget. Det var derfor alfa og omega for ham at finde en måde at dygtiggøre sig i tysk på, der kunne passes ind i et arbejdsliv med mange rejser.
”Jeg har i snit to samlede lektioner hver anden uge. Det er fantastisk at have undervisningen i kombination med mine forretningsrejser til Tyskland, for jeg kan hele tiden bruge Sabine (Kramer, red.) til at følge op. Sabine holder styr på progressionen for mig, men samtidig kan jeg hele tiden komme med det, der er aktuelt for mig.
Når jeg er i Tyskland, taler og læser jeg kun på tysk, og det er jo helt sjovt, når man pludselig kan gennemskue en spidsfindig grammatisk konstruktion i Der Spiegel, ” fortæller Trojaborg.
Til makronerne
De sproglige koder er selv i vores nærmeste nabolande forskellige fra vores. Danskere vil meget ofte i ordvalget vige tilbage fra åbent at vise uenighed. Sådan er det ikke i Tyskland. Der er man ikke bange for direkte tale, siger Steen Savery Trojaborg.
”I Tyskland går de lige til makronerne. Vi kan sagtens have en bygherre, der ganske tydeligt siger, at det og det skal i hvert fald ikke se sådan ud. Og så må jeg på banen og sige helt tydeligt, at jo, det skal i hvert fald helt bestemt se præcis sådan ud. Hvis jeg ikke gør det, kan det blive opfattet, som om vi ikke har ment vores projekt alvorligt,” forklarer han.
Lidt terperi må der til
Steen Savery Trojaborg anslår, at han bruger omkring fem timer om ugen på tysk. Til gengæld kan han mærke, at det er gået rask fremad, og at indsatsen kan betale sig.
"Nu er jeg der, hvor jeg kan holde taler, jeg kan konversere og følge med i alt, hvad der bliver sagt til møderne,” siger han og tilføjer, at der altså også skal læses på lektien.
”Man kan ikke komme helt uden om at skulle lære udenad, hvis man vil blive god til sprog. Lidt terperi kan såmænd også være helt rart en gang i mellem,” konstaterer han med et smil.
Tyskerne sælger gerne på engelsk, men de køber kun på tysk. Det er arkitekt Steen Savery Trojaborgs erfaring med vort store nabofolk. Tyskerne er ikke specielt opsat på at tale engelsk på deres egen hjemmebane, og det gør en meget stor forskel for Dissing og Weitlings projekter, at Trojaborg som firmaets tysklandsansvarlige kan sproget. Det var derfor alfa og omega for ham at finde en måde at dygtiggøre sig i tysk på, der kunne passes ind i et arbejdsliv med mange rejser.
”Jeg har i snit to samlede lektioner hver anden uge. Det er fantastisk at have undervisningen i kombination med mine forretningsrejser til Tyskland, for jeg kan hele tiden bruge Sabine (Kramer, red.) til at følge op. Sabine holder styr på progressionen for mig, men samtidig kan jeg hele tiden komme med det, der er aktuelt for mig.
Når jeg er i Tyskland, taler og læser jeg kun på tysk, og det er jo helt sjovt, når man pludselig kan gennemskue en spidsfindig grammatisk konstruktion i Der Spiegel, ” fortæller Trojaborg.
Til makronerne
De sproglige koder er selv i vores nærmeste nabolande forskellige fra vores. Danskere vil meget ofte i ordvalget vige tilbage fra åbent at vise uenighed. Sådan er det ikke i Tyskland. Der er man ikke bange for direkte tale, siger Steen Savery Trojaborg.
”I Tyskland går de lige til makronerne. Vi kan sagtens have en bygherre, der ganske tydeligt siger, at det og det skal i hvert fald ikke se sådan ud. Og så må jeg på banen og sige helt tydeligt, at jo, det skal i hvert fald helt bestemt se præcis sådan ud. Hvis jeg ikke gør det, kan det blive opfattet, som om vi ikke har ment vores projekt alvorligt,” forklarer han.
Lidt terperi må der til
Steen Savery Trojaborg anslår, at han bruger omkring fem timer om ugen på tysk. Til gengæld kan han mærke, at det er gået rask fremad, og at indsatsen kan betale sig.
"Nu er jeg der, hvor jeg kan holde taler, jeg kan konversere og følge med i alt, hvad der bliver sagt til møderne,” siger han og tilføjer, at der altså også skal læses på lektien.
”Man kan ikke komme helt uden om at skulle lære udenad, hvis man vil blive god til sprog. Lidt terperi kan såmænd også være helt rart en gang i mellem,” konstaterer han med et smil.