Menu

Kulturen når vi mødes i debatten

KULTURMØDET: For chefredaktør Troels Mylenberg er den offentlige debat et demokratisk redskab, som vi bør lære at bruge rigtigt og anvende meget mere, end vi gør. Og så skal vi vænne os til at gøre det til et kulturmøde at være i en debat.

Troels Mylenberg
Fra sin bil på vej over Fyn en tidlig formiddag går chefredaktør Troels Mylenberg lige til sagen:
”Kulturmødet er noget af de vigtigste, vi som samfund har med hinanden. Det er simpelthen så vigtigt, at vi hele tiden udveksler med hinanden og mødes i debatter, for ellers degenererer vi som samfund. I det møde skal så helst også ligge en udfordring. Og når vi taler kulturmøde og debat, kan man sige, at vi, når vi debatterer, skal sørge for at komme ud af vores egen lille kulturkreds,” siger Troels Mylenberg, inden forbindelsen hopper fra os. I tomrummet, før linjen genoprettes, kan det tilføjes, at: Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, politisk journalist, skribent, tidligere højskoleforstander på Vallekilde Højskole og i dag chefredaktør og direktør for Jysk Fynske Medier.

Frihed til hvad
Ud over selv at være en flittigt anvendt debattør har han også en mening om, hvordan vi bør bruge den offentlige debat.
”I Danmark har vi faktisk lige nu en utrolig stor frihed som mennesker, større end vi nogensinde har haft. Vi bliver rigere og rigere, mere og mere mobile – både i overført og konkret betydning – vi lever længere og er raskere i længere tid, og vi er ikke så fastlåst i skæbnens greb, som vi var tidligere. Spørgsmålet er så bare, hvordan vi bruger denne frihed. Det er, som om vi segmenterer og lader os segmentere så smalt, at vores udsyn er mere begrænset end nogensinde. Det er paradoksalt, for nyhedsstrømmen har aldrig været mere omfangsrig, og det har aldrig været lettere at komme til at se en sag behandlet fra flere vinkler. Tidligere havde vi en folkeskole, et foreningsliv og nogle medier, der udfordrede vores smagsfællesskaber. Sådan er det ikke mere. Det er helt komisk, når man tænker på, hvor meget vi opfordrer immigranter til at komme ud af deres ghettoer og blande sig med folket, mens danskerne selv lever i ekkokamre og spejlkabinetter med folk magen til dem selv… Som det er lige nu, kan man godt blive bange for, at vi degenererer som nation, hvis ikke vi får løftet blikket op og udvidet vores horisont – helst på daglig basis. Vi er et meget homogent land, men der er trods alt forskelle og forskelligheder, og det bør vi øve os i at se og anerkende og frem for alt inddrage i debatten. Dét handler et kulturmøde om.”

Ansvar for egen livslang læring
Troels Mylenberg forestiller sig ikke en revolution, men snarere en bevidst kulturændring i stil med den, vi i de senere år har oplevet i forhold til at holde vores krop i form. Nu må vi kaste os over at få hoved og sjæl i form, så vi undgår åndelig indavl, som han siger. Men præcis hvordan? Hvordan skal vi få den kulturændring i gang?
”Jeg tror, indsatsen består i at erkende, at i dette samfund, hvor vi på godt og ondt ikke behøver meget andet end at følge med flowet gennem skole-, uddannelsessystem og arbejdsmarked, bliver vi nødt til at tage ansvar for egen oplysning. Det kommer ikke af sig selv,” lyder det alvorligt fra Troels Mylenberg. Han kalder det velfærdssamfundets væsentligste overbygningsproblem. Han er enig i, at det er en urkraft blandt mennesker at søge hen til andre, der ligner dem, men mener samtidig, at vi må hæve os op over det niveau.
”Vi har skabt et samfund med en meget høj grad af tryghed nu. Og jeg synes, det er tid til at veksle noget af trygheden til mod. Mod der skal turde sætte os i forbindelse med det, der er anderledes."

Men hvem skal få det til at rulle?
”Ud over skole- og uddannelsessystemet og medierne så blandt andet folkeoplysningen. Den skal insistere på at være udfordrende, og så skal vi se at komme forbi det her med, at alting kan være lige godt, for det er det ikke. I den offentlige debat er der i disse år en tendens til at føle og mene frem for at vide. Følelser og meninger må godt være i debatten, men de skal hænge sammen med viden. Ellers ender vi i en situation, hvor vi giver taletid til folk, der mener, at jorden er flad, og så bliver debatten en art fodboldkamp, hvor man bare kan beslutte, hvilket hold man holder med. Er du for eller imod klimaforandringerne? Køb et tørklæde og hep!” siger Troels Mylenberg og ved godt, at han sætter tingene lidt på spidsen her. ”Det bliver en udfordring at få det vendt, men i et land som Danmark bør vi kunne det. Der er mange problemer lige nu, hvor vi har brug for at have en konstruktiv debat, så vi må simpelthen lære at tænke i gode debatter og skabe nogle ordentlige, trygge rammer at have dem i. Vi skal øve os i det, øve os i formidlingen af svære emner og komplicerede synspunkter. Der er et stort uforløst potentiale i den henseende – de mest uventede steder. Det er jeg sikker på.”

Bliver vi såkaldt almindelige danskere ikke trænet nok til at bruge debatten som demokratisk redskab?
”Nej, det vil jeg ikke mene. Vi skal gøre meget mere for at gøde vores debatkultur og debattører. Det bør være en del af vores skoleforløb at lære at debattere, at blive trænet i at fremføre forskellige synspunkter og skulle forklare og forsvare dem og sikre sig, at andre forstår dem. Det er krævende, men et absolut must i et demokrati som vores at have en stor, mangfoldig gruppe, der kan den kunst.”


af Christa Leve Poulsen


Troels Mylenberg taler og lægger op til debat om kulturmødet på Studieskolens Søndagssalon den 15. april 2018.