Bliv en del af en spændende arbejdsplads i hjertet af København
På Studieskolen brænder vi for at gøre mødet mellem mennesker og kulturer både let og vellykket. Vi skaber rammer for fællesskab, styrker medborgerskab og fremmer dialog med et åbent udsyn til verden. På den måde er vi med til at bringe mennesker sammen.
FVU
FVU-afdelingen tilbyder kurser i dansk på alle trin, matematik, engelsk og digital. Da Studieskolen er et sprogcenter, er det naturligt, at størstedelen af kursistgruppen typisk har dansk som andetsprog, og derudover er de fleste kursister i arbejde, så aften- og weekendundervisning er populært.
Gennem en årrække har vi udarbejdet en specialiseret og velfungerende pædagogisk og administrativ praksis, som både kursister og medarbejdere er glade for. Undervisningsmaterialet er egenudviklet og digitalt. Som FVU-konsulent skal du være med til at drive konceptet videre og løbende forbedre det sammen med teamet.
Udover at samarbejde med ledelse og medarbejdere om udvikling af FVU-tilbuddet, får du også en bred portefølje af FVU-opgaver, som du selvstændigt skal drive i hverdagen.
Dine opgaver er:
- pædagogiske, f.eks. planlægning af faglige og kompetenceudviklende aktiviteter i undervisergruppen
- administrative, f.eks. behandling af gentilmeldinger, holdoprettelse, skemalægning, planlægning og afvikling af trinprøver og behandling af kursistsager
- underviserunderstøttende, f.eks. holdskift, fraværsopfølgning og bevilling af særlige vilkår til trinprøverne
- samarbejdsorienterede, f.eks. at være kontaktperson for eksterne samarbejdspartnere og KVUC
Vi tilbyder dig:
- et velkonsolideret FVU-team
- erfarne og engagerede undervisere
- specialiserede administrative medarbejdere
- et velfungerende og digitalt undervisningstilbud, der rummer dansk, matematik, engelsk og digital
- en motiveret kursistgruppe
- solide og gennemarbejdede administrative procedurer
- en god, uformel omgangstone
- løbende faglige og sociale arrangementer
Vi forventer, at du:
- har erfaring med daglig drift af undervisningstilbud – gerne FVU
- har fagligt kendskab til målgruppen
- arbejder struktureret og når dine deadlines
- er tydelig og empatisk i din kommunikation med kolleger og kursister
- er reflekteret omkring egen praksis og er åben for nye idéer og input
- er en dygtig problemknuser, der kan arbejde selvstændigt
- er fleksibel, da arbejdsbyrden varierer
- kan arbejde om aftenen efter behov
Det er en fordel, hvis du:
- har undervisningserfaring med FVU
- har et grundigt kendskab til FVU-lovgivningen
- har erfaring med daglig drift og koordinering af opgaver knyttet til undervisning
- har erfaring med anvendelse af LUDUS-web
Om Studieskolen
Studieskolen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, veluddannede medarbejdere, en sund økonomi og høj kundetilfredshed.
Ud over FVU spænder vores undervisningstilbud fra dansk som andetsprog med over 8.000 kursister årligt, hvor vi som sprogcenter har kontrakt med Københavns Kommune, over den folkeoplysende afdeling, hvor vi tilbyder kurser på hold efter folkeoplysningsloven i fremmedsprog, til vores erhvervsafdeling, der er en af Danmarks stærkeste udbydere af skræddersyet undervisning til erhvervslivet. Derudover har vi et testcenter, der afholder sprogprøver i dansk og engelsk, vi har kontrakt med Københavns Kommune om sprogstøtte til sosu-elever, og vi har et kompetencecenter, der tilbyder efteruddannelse til sproglærere.
Praktisk
Hvis du har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sprogcenterchef Janne Aggerholm på tlf. 3318 7910 mellem kl. 10-17.
Send motiveret CV og andet relevant materiale til job@studieskolen.dk senest tirsdag den 21. april 2026 kl. 12:00.
Der afholdes samtaler torsdag den 23. april og evt. tirsdag den 28. april.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer. Tiltrædelse den 1. juni 2026.