Elisabeth er cand.mag. i arabisk og græsk/historie fra Københavns Universitet. Hun har boet i Mellemøsten i sammenlagt tre år og har undervist i arabisk siden 1995. Elisabeth har undervist på tre af Danmarks universiteter, Politiets Sprogskole, Forsvarets Sprogskole, HF og VUC. I undervisningen lægger hun vægt på variation, og at det er eleverne, der er de aktive.
Det siger Elisabeth om at lære arabisk:
"Arabisk er så fascinerende i sin matematiske systematik, og er man én gang blevet fanget ind af det, har man en interesse for livet. Sprogområdet er så stort og varieret, at der altid er en ny vinkel eller et helt nyt uopdyrket felt, man kan kaste sig over. Min store interesse er moderne arabisk litteratur, som jeg også har oversat en del af til dansk."
Det fortæller Elisabeth om sit forhold til Grækenland:
"Jeg er halvt dansk og halvt græsk, opvokset i Danmark med mange og hyppige ophold i Grækenland. Min familie kommer fra Thessaloniki (min bedstemor er oprindeligt fra Sofia, min bedstefar fra Kreta) og er nogle rigtige byboere. Derfor har jeg et lille hus på øen Evia – den næststørste ø i Grækenland – hvor alting er virkelig landligt og turister stadig er noget spændende."
Tre fun facts om mig:
- Af litteratur er jeg vild med forfatterne Konstantinos Kafavis, Stratis Tsirkas og Soti Triantafyllou.
- Jeg hører ofte de gamle rebetika-sange med de bittersøde tekster og skæve rytmer; især kan jeg lide Babis Goles og Bellou, men også alle de andre klassikere.
- Min yndlingsret er giouvarlaki soupa og melintzanosalàta, og min yndlingsdrik er ouzo og retzina.