Menu

Henrik Nielsen

Henrik Nielsen er cand.mag. i Arabisk, Mellemøststudier og Semitisk Filologi, så han har et godt kendskab til assyriologi og akkadisk, hebraisk og andre semitiske sprog.
Henrik har beskæftiget sig en del med ældre arabiske varianter, men også de mange moderne dialekter og den enorme variation, der er på arabisk, har fyldt en del.

Henrik siger:

"Arabisk er et sprog, man aldrig bliver færdig med, uanset hvor dygtig man bliver. Der er altid nye tekster, som man ikke helt kan læse, og man støder på nye "eksotiske" dialekter, man ikke helt kan forstå.
Det gør det både enormt sjovt og krævende at lære arabisk. Og det bliver først rigtig sjovt, når man kan kommunikere med folk i Mellemøsten på deres sprog.
Den arabiske verden er enormt varieret, både når det gælder mad, dans/musik, folkedragter og traditioner.

Henrik anbefaler spændende madretter:
”Hvis du kommer til Tunesien eller Nordafrika, bør du prøve de mange forskellige former for couscous med fisk, grøntsager, lam eller kylling. I Tunesien har de også en ret med hvide bønner, der hedder lLoubia, som er utroligt velsmagende. En anden ret er Mlukhiyya, som er en meget speciel ret.
De fleste danskere har måske efterhånden stiftet bekendtskab med Tabule, en salat fra Levanten bestående af masser af persille. Det kan være en utrolig lækker ret, hvis det laves på den rigtige måde.
Kommer du til Jordan, Palæstina eller den arabiske halvø, skal du prøve nogle af de mange fantastiske risretter, man har der. Palæstinenserne har en ret, der hedder Maqluba, i Jordan bør du prøve Mansaf, og i Saudiarabien Kabsa.”