Menu

Fabienne Baujault Borresen

Fabienne er fransk og har boet i Danmark det meste af sit voksenliv. Hun er uddannet cand.mag. i fransk og fremmedsprogspædagogik fra Københavns Universitet. Desuden er hun uddannet cand.phil. i Nordisk filologi fra Sorbonne Universitet i Paris.

Fabienne er en erfaren og dedikeret formidler af fransk sprog og kultur. Hun er meget nysgerrig på pædagogisk udvikling, og hun henter inspiration i kurser og faglitteratur. Hun følger med i, hvad der rører sig i Frankrig og andre fransktalende lande og inddrager det så meget som muligt i sin undervisning.

Fabienne har desuden en solid forfatterkarriere bag sig. Hun har udgivet en række undervisningsmaterialer til fransk i grundskolen samt flere easy readers, som er bearbejdede udgaver af franske romaner. Sidste skud på stammen er en lærebog og parlør i ét til undervisning og selvstudium for unge og voksne.

Du kan følge Fabienne på Instagram og se hendes korte videoer, hvor hun præsenter noget eller fortæller om en begivenhed på fransk.