A2.4 Fransk for let øvede

Start
onsdag 4. februar
Pris
kr. 2.165
Nedsat pris
kr. 1.995
Lektioner
27
Start 04.02.2026
Periode 04.02.2026 til 08.04.2026
Lektioner 27
Hold nr.: 3227-26
Underviser cand.mag. Fabienne Baujault Borresen
 
Sted Vognmagergade 8, Stuen
Lokale V028
Tid ons 17.30 - 20.00
Pris kr. 2.165
Nedsat pris kr. 1.995
Tid ons 17.30 - 20.00

Overdrivelse fremmer forståelsenNår du taler fransk, skal du som dansker nogle gange overvinde dig selv. På fransk er rytmen og udtalen af de enkelte sproglyde essentiel. Du skal overdrive lyden r og rulle på den, hvis du skal lyde som en franskmand. Du skal stemme nogle af s-lydene, og når du gør det rigtigt, bliver franskmændene glade, for så kan de forstå, hvad du siger.
Der er mange ord på fransk, som ligner hinanden, og som kun kan adskilles ved tydelig udtale. Fx dessert og désert - det første ord er 'dessert' og det andet er 'ørken'. Hvis du overdriver udtalen, så bliver du oftere forstået i Frankrig. Så det arbejder vi meget med.

Du er let øvet, og derfor kan vi se på detaljerne i sproget og i den franske kultur. Bl.a. bliver du klædt på til at tale om trafik. Trafik er jo et samtaleemne, som er lige så populært som vejret. Hvad skal du være opmærksom på i trafikken, når du kører i Frankrig? Hvilke weekender skal man undgå motorvejene i sommerferien? Hvordan bruger franskmændene katastrofelyset? Måske skal man vælge toget frem for bilen? Der er nok at tale om. Du får udvidet ordforrådet, så du taler mere sammenhængende og varieret.
Du lærer også


  • at bruge biord som 'aldrig, nogle gange, ofte og altid'

  • flere høflighedsudtryk som je vous en prie

  • at udtrykke dine holdninger mere nuanceret

  • at tale om forskelle mellem Danmark og Frankrig

  • flere overtrækninger i udtalen

  • at fortælle om begivenheder, der har fundet sted

  • at bruge intonationen til at understrege dine pointer



Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



LærebøgerInspire 2: Livre de l'élève (ISBN 9782015135793).
Inspire 2: Cahier d'activités (ISBN 9782015135809).
Der findes også en digital udgave af bøgerne.
Vi bruger bøgerne på 6 trin: A2.1-A2.6.
Vi læser kap. 16-20.
Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A2), og lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.

På dette niveau får du også adgang til Grammaludique A2, som er en skattekiste af selvrettende øvelser, som vores undervisere har samlet til dig. Der er 24 forskellige emner, som du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.

PraktiskEr du i tvivl om dit niveau, så tag den grundige test på studieskolen.dk/sprogtest.
Forberedelsestid: ca. 2 timer
Der er 10-16 deltagere på holdet.

Fabienne Baujault Borresen

Fabienne er fransk og har boet i Danmark det meste af sit voksenliv. Hun er uddannet cand.mag. i fransk og fremmedsprogspædagogik fra Københavns Universitet. Desuden er hun uddannet cand.phil. i Nordisk filologi fra Sorbonne Universitet i Paris.

Fabienne er en erfaren og dedikeret formidler af fransk sprog og kultur. Hun er meget nysgerrig på pædagogisk udvikling, og hun henter inspiration i kurser og faglitteratur. Hun følger med i, hvad der rører sig i Frankrig og andre fransktalende lande og inddrager det så meget som muligt i sin undervisning.

Fabienne har desuden en solid forfatterkarriere bag sig. Hun har udgivet en række undervisningsmaterialer til fransk i grundskolen samt flere easy readers, som er bearbejdede udgaver af franske romaner. Sidste skud på stammen er en lærebog og parlør i ét til undervisning og selvstudium for unge og voksne.

Du kan følge Fabienne på Instagram og se hendes korte videoer, hvor hun præsenter noget eller fortæller om en begivenhed på fransk.
Vis mereVis mindre

A2.4 Fransk for let øvede

4. februar - 8. april

Tilmeld