B1.3 Hverdagsfransk - intermédiaire en ligne - online

Start
onsdag 4. februar
Pris
kr. 2.240
Nedsat pris
kr. 2.075
Lektioner
28
Start 04.02.2026
Periode 04.02.2026 til 20.05.2026
Lektioner 28
Hold nr.: 3267-26
Underviser cand.mag. Christina Stoltenberg Perret
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid ons 18.30 - 20.10
Pris kr. 2.240
Nedsat pris kr. 2.075
Tid ons 18.30 - 20.10

Let konversation på franskDette kursus har til formål at forbedre dine kommunikationsevner, give dig et varieret ordforråd og berige din viden om fransk og fransktalende kultur.

Bor du i Frankrig? I Schweiz? Eller på Bornholm? Hvis du ikke er vant til onlineundervisning, bliver du sikkert overrasket over, hvor mange fordele det giver dig, og hvor nemt det er at være i et virtuelt klasseværelse.
Fransk fjernundervisning er for dig, som gerne vil lære fransk hjemmefra. Du bliver en del af et hold, som mødes fast en gang om ugen via Zoom. Dette kursus er for dig, som allerede har et godt basiskendskab til fransk. På kurset får du lejlighed til at træne og forbedre dit fransk ved at tale, lytte, læse og skrive.

Hver gang vi mødes i vores virtuelle klasselokale, taler vi om et aktuelt emne i Frankrig eller i et frankofont land. Vi læser korte artikler, ser nyhedsindslag og taler om dem. Vi genopfrisker grammatik efter behov og træner din udtale gennem forskellige øvelser.

Målet er, at du bliver bedre til at forstå talt fransk og bedre til at tale fransk, så du kan klare dig i forskellige hverdagssituationer. Derudover får du mulighed for at udvide dit kulturkendskab til flere fransktalende lande.

Hvordan foregår timerne?Vi taler fransk i timerne, lige fra første gang, så du får øvelse i både at tale og forstå fransk. Du skal arbejde med sproget på mange forskellige måder for at få det ind under huden og ud af munden. Vi kan sagtens tale med hinanden, selvom det foregår som fjernundervisning.

Teknikken arbejder for digDu behøver ikke være en teknikhaj for at deltage. Før hver lektion får du et link til det virtuelle klasseværelse. Din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet. Det er bedst at deltage fra en computer.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 2 lektioner af 45 minutter. Selvfølgelig opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade 'klassen' eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



PraktiskDen eneste bog, du skal købe forud for kurset, er:
Grammaire progressive du français. Niveau intermédiaire. Nouvelle édition. 4e édition (CLE) ISBN 978- 2- 09- 038103- 0. Fx i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Husk at sige, at du er kursist på Studieskolen, så får du nemlig 5% rabat på bøger.

Forberedelsestid: ca. 1 time om ugen.
Hver uge har du hjemmearbejde. Vi anbefaler, at du deler lektierne op over et par dage, så du jævnligt kommer i kontakt med det franske sprog, så sidder alle de nye ord nemlig meget bedre fast. Vi sørger for et omfattende multimedialt materiale: videoer, lydfiler og interaktive øvelser, så der er masser at af muligheder for at lytte til fransk og arbejde med forskellige typer øvelser - alt efter, hvor meget tid, som du kan sætte af til hjemmearbejde.

Envie de discuter en français en ligne ?Conversations faciles en français : on lit, on regarde, on écoute et, surtout, on parle !
À chaque séance, un nouveau thème faisant l'actualité en France ou dans un pays francophone sera abordé.
Nous lirons des articles de journaux, regarderons des extraits d'émissions télévisées et débattrons ensemble de ces sujets quotidiens.
Nous ferons des exercices de grammaire de manière ponctuelle et selon les besoins. Nous travaillerons également la phonétique.
Ces cours auront pour objectifs d'améliorer vos compétences de communication, d'acquérir un vocabulaire varié et d'enrichir vos connaissances culturelles françaises et francophones.
Der er 10-12 deltagere på holdet.
Ingen undervisning den 18/2.

Christina Stoltenberg Perret

Christina er cand.mag. i fransk og har været bosat i Sydfrankrig med sin franske mand siden 2005.  Og lige siden har hun undervist i både Danmark og Frankrig i fransk, spansk og engelsk på forskellige privatskoler og gymnasier og i danske virksomheder. Christina har bl.a. undervist i fransk sprogbrug ved ejendomshandler. Christina har hjulpet mange expats på plads i det sydfranske – både sprogligt og med det franske bureaukrati.

I undervisningen lægger Christina især vægt på den mundtlige sprogfærdighed og udtale af autentisk fransk. På den måde bliver du forberedt bedst muligt til at kunne kommunikere med franskmænd.  Det er bare en bedre oplevelse at være i Frankrig eller i et fransktalende land, når kommunikationen glider, og der ikke opstår kulturelle misforståelser. Og Christina kan guide dig igennem de fleste klassiske misforståelser mellem danskere og franskmænd.

Christinas råd til dig, som gerne vil blive bedre til fransk:

”Jeg foreslår, at du kommer i nærkontakt med den franske melodi i sproget, ved at du

  • ser en masse franske film – der er efterhånden mange gode muligheder – både på Filmstriben og fx Netflix.
  • lytter til fransk musik så tit som muligt fx på YouTube, hvor man også kan finde de franske undertekster til sangene.
  • synger med på sangene og dermed træner din udtale. Senere kan du teste dig selv på Lyricstraining - en slags karaoke-version, hvor man skal skrive det manglende ord i sangen for at høre videre.
  • laver en playliste med franske sange på fx Spotify.”
Vis mereVis mindre

B1.3 Hverdagsfransk - intermédiaire en ligne - online

4. februar - 20. maj

Tilmeld