A1.3 og A1.4 Italiensk for dig, der kan lidt

Start
mandag 7. september
Pris
kr. 3.330
Nedsat pris
kr. 3.005
Lektioner
54
Start 07.09.2026
Periode 07.09.2026 til 25.01.2027
Lektioner 54
Hold nr.: 1410-26
Underviser cand.mag., ph.d. Samanta Viziale
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V121
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.330
Nedsat pris kr. 3.005
Tid man 17.30 - 20.00

Italiensk for dig, der vil tale mereKurset er for dig, der har fået smag for italiensk fx på vores A1.1 og A1.2 begynderhold. Du kan præsentere dig på italiensk og sige små sætninger om dit dagligliv – du kan fx bestille mad på restaurant, beskrive din bolig og fortælle kort om noget, du har gjort i din ferie.
Nu vil du gerne lære mere, for nu ved du, at du får bedre og sjovere ferier i Italien, når du kan tale italienernes sprog, også selvom det foreløbig kun er en lille smule.

Hverdagsliv i ItalienPå kurset lærer du at kunne klare dig i forskellige hverdagssituationer, også selvom du besøger landet som turist. Du får et godt ordforråd, som du kan bruge i mange situationer, hvor du taler med italienere, fx når du skal:


  • købe ind

  • tale med receptionisten på hotellet

  • lave en aftale med venner og kollegaer

  • besøge et af de mange italienske markeder

  • fortælle om dig selv og din hverdag

  • fortælle, hvad du godt kan lide at lave i din fritid



Du får indblik i italienernes dagligliv og italiensk madkultur. Vi taler fx om, hvordan italienerne tilbringer søndagen – ofte i familiens skød. Rom er et dejligt rejsemål for de fleste, og vi har et helt kapitel i bogen, der handler om særlige seværdigheder i Rom. Selvom du allerede kender Rom, kan det være, du lærer noget nyt.
Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik. Vi repeterer nutid og passato prossimo, og du lærer flere nyttige, uregelmæssige verber. Du lærer fx også ejestedord, tidsudtryk og småord. Vi gennemgår grammatikken både på dansk og italiensk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



MaterialeVi læser stk. 9-17 i lærebogen Passaparola 1, som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vi anbefaler, at du vælger Tekstbog (ISBN 9788761696977). Du skal IKKE bruge øvebog eller iBog.
Vi supplerer bogen med mange andre materialer, som vi bruger til at øve samtale på italiensk.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister.

Samanta Viziale

Samanta er kulturantropolog og kommer fra en landsby i Torino-området. Hun har en dobbelt ph.d.-grad i semiotik og tværkulturelle studier fra Københavns Universitet og Torino Universitet. Hun har arbejdet som undervisningsassistent på Københavns Universitet og elsker at undervise. For hende er sproget et fantastisk “værktøj” til at opdage og forstå en anden kultur. Hun studerede billedkunst på kunstakademiet i Italien og er kunstformidler. Hun elsker kunst, så hun besøger ofte kunstmuseer i Københavnsområdet. I sin fritid går hun lange ture på stranden og tager billeder.

Samanta fortæller: ”I mine lektioner er det vigtigste formål at kommunikere. For mig er der tre grundlæggende elementer. Det første er kultur: at lære italiensk betyder at lære en anden kultur, og ved at forstå kulturen kan elever lære sproget hurtigere. Det andet element er kreativitet: Jeg planlægger mine lektioner på en kreativ måde for at give eleverne større inddragelse. Kreativitet gør det muligt at være nysgerrig og ikke være bange for at lave fejl. Det tredje element er samarbejdet i klassen. Det er meget vigtigt for læringen og for at skabe et trygt miljø.”

Samanta anbefaler:
Musik: Da jeg var barn, havde jeg en grammofon, og jeg elskede at lytte til Lucio Battisti. Hvis du kan godt lide opera, er Gioacchino Rossinis ouverturer de bedste! 

Mad: Hvis du tager til Torino, skal du prøve “bicerin”. Det er en varm drik baseret på kaffe, chokolade og fløde.

Kunst: I min ph.d. fokuserer jeg især på billedkunsten fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. Amedeo Modigliani er en af mine yndlings-avantgardekunstnere. Hans stil er umiskendelig: han malede lange halse og aflange ansigter. Hvis du befinder dig på Statens Museum for Kunst i København, så gå ikke glip af at se portrættet af Alice.

Litteratur: Giovanni Boccaccios “Decameron” er et værk, man ikke må gå glip af. Det består af hundrede historier fortalt af en gruppe unge, der søgte tilflugt uden for Firenze under pesten i 1300-tallet. Der er forskellige historier, der udtrykker forskellige aspekter af det menneskelige sind. Det hele fortælles med humor.

Sted: Hvis du tager til Piemonte-regionen, skal du se ”Sacra di San Michele”. Umberto Eco blev inspireret af dette sted, da han skrev sin berømte roman “Il nome della rosa”. 

Motto: Hvis du vil gerne forbedre dit italiensk, så tal! Tal uden frygt for at lave fejl! Hvis du ikke er bange, er du mere fri til at lære. 
Vis mereVis mindre

A1.3 og A1.4 Italiensk for dig, der kan lidt

7. september - 25. januar

Tilmeld