A1.2 Italiensk for næsten begyndere

Start
torsdag 5. februar
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 05.02.2026
Periode 05.02.2026 til 09.04.2026
Lektioner 27
Hold nr.: 3409-26
Underviser cand.mag., ph.d. Samanta Viziale
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V211
Tid tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid tor 17.30 - 20.00

Velkommen tilbage til italienskKan du en lille smule italiensk, som du måske husker fra et tidligere A1.1 kursus, og vil du nu gerne lære mere? Så er dette kursus for dig. Du kan nemlig tilmelde dig, hvis du allerede kan præsentere dig og sige korte, enkelte sætninger på italiensk.

Hvad lærer du?Her lærer du at tale i de typiske situationer, du kommer ud for i, fx når du er turist i Italien eller når du snakker med dine italienske venner. Du lærer blandt andet at fortælle om din ferie - var den på stranden eller måske i bjergene? Du træner også forskellige situationer, hvor du fx bestiller mad på restaurant eller pizzeria eller handler i en forretning.

Undervejs i kurset får du indblik i, hvordan italienerne lever. Vi gennemgår eksempler på et italiensk familieliv. Bygger det stadig på fordommen om de traditionelle kønsroller? Eller hvordan ser det ud i dag?

Du lærer også de rette gloser, så du kan tale om de italienske fester og fødselsdage, og hvordan italienerne holder ferier - ofte i Italien. Det er jo ikke for ingenting, at Italien er sådan et populært feriemål. Endelig, men ikke mindre vigtigt, træner du at tale mere om dig selv, og hvad du kan lide samt spørge til andre, så du kan indlede en kort, uformel samtale.

Det vigtigste på kurset er, at du taler sproget. Derfor skal du regne med at tale meget, så får du også en god udtale. Samtidig lærer du den grundlæggende grammatik, så dine sætninger opbygges rigtigt. Men vi terper ikke, for det vigtigste er, at du bliver ved med at synes, det er sjovt at tale italiensk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk infoVi læser stk. 5-8 i lærebogen Passaparola 1 (ISBN 9788761696977), som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vælg Tekstbog, du skal IKKE bruge iBog og øvebog.

Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister.

Samanta Viziale

Samanta er kulturantropolog og kommer fra en landsby i Torino-området. Hun har en dobbelt ph.d.-grad i semiotik og tværkulturelle studier fra Københavns Universitet og Torino Universitet. Hun har arbejdet som undervisningsassistent på Københavns Universitet og elsker at undervise. For hende er sproget et fantastisk “værktøj” til at opdage og forstå en anden kultur. Hun studerede billedkunst på kunstakademiet i Italien og er kunstformidler. Hun elsker kunst, så hun besøger ofte kunstmuseer i Københavnsområdet. I sin fritid går hun lange ture på stranden og tager billeder.

Samanta fortæller: ”I mine lektioner er det vigtigste formål at kommunikere. For mig er der tre grundlæggende elementer. Det første er kultur: at lære italiensk betyder at lære en anden kultur, og ved at forstå kulturen kan elever lære sproget hurtigere. Det andet element er kreativitet: Jeg planlægger mine lektioner på en kreativ måde for at give eleverne større inddragelse. Kreativitet gør det muligt at være nysgerrig og ikke være bange for at lave fejl. Det tredje element er samarbejdet i klassen. Det er meget vigtigt for læringen og for at skabe et trygt miljø.”

Samanta anbefaler:
Musik: Da jeg var barn, havde jeg en grammofon, og jeg elskede at lytte til Lucio Battisti. Hvis du kan godt lide opera, er Gioacchino Rossinis ouverturer de bedste! 

Mad: Hvis du tager til Torino, skal du prøve “bicerin”. Det er en varm drik baseret på kaffe, chokolade og fløde.

Kunst: I min ph.d. fokuserer jeg især på billedkunsten fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. Amedeo Modigliani er en af mine yndlings-avantgardekunstnere. Hans stil er umiskendelig: han malede lange halse og aflange ansigter. Hvis du befinder dig på Statens Museum for Kunst i København, så gå ikke glip af at se portrættet af Alice.

Litteratur: Giovanni Boccaccios “Decameron” er et værk, man ikke må gå glip af. Det består af hundrede historier fortalt af en gruppe unge, der søgte tilflugt uden for Firenze under pesten i 1300-tallet. Der er forskellige historier, der udtrykker forskellige aspekter af det menneskelige sind. Det hele fortælles med humor.

Sted: Hvis du tager til Piemonte-regionen, skal du se ”Sacra di San Michele”. Umberto Eco blev inspireret af dette sted, da han skrev sin berømte roman “Il nome della rosa”. 

Motto: Hvis du vil gerne forbedre dit italiensk, så tal! Tal uden frygt for at lave fejl! Hvis du ikke er bange, er du mere fri til at lære. 
Vis mereVis mindre

A1.2 Italiensk for næsten begyndere

5. februar - 9. april

Tilmeld