A2.3 og A2.4 Italiensk for let øvede
| Start | 03.02.2026 |
| Periode | 03.02.2026 til 16.06.2026 |
| Lektioner | 45 |
| Hold nr.: | 3431-26 |
| Underviser |
cand.mag.
Stine Hjelm Henkel |
|
|
|
| Sted | Gothersgade 14, 1. Sal |
| Lokale | 102 |
| Tid |
tir 10.00 - 12.10 |
| Pris | kr. 3.600 |
| Nedsat pris | kr. 3.330 |
| Tid |
tir 10.00 - 12.10 |
Styrk dit italienskDette kursus er for dig, der ønsker at blive bedre til italiensk på en aktiv og sjov måde. Fokus på kurset er at styrke dit italiensk i aktuelle og relevante sammenhænge, så du lærer at bruge og forstå sproget, som det tales i Italien. Dine samtaler med italienerne bliver mere nuancerede, og dine ferier i Italien endnu sjovere!
Du bliver bedre til at tale, så du fx kan:
- sige, hvad der er sket med dig selv eller andre
- fortælle om dit liv, hvor du har boet, gået i skole og meget mere
- tale om dine hobbyer og hvad du kan lide eller ej - og hvorfor?
- købe ind på markedet og i butikker - og måske endda få en bedre pris!
- forstå en italiensk opskrift og fortælle om din yndlingsret
Vi taler også om italiensk kultur, så du lærer Italien bedre at kende, og vi sammenligner den med den danske.
En rigtig italiensk bogAllerede nu kan du så meget, at du kan læse en italiensk bog. Vi skal læse en kort easy reader, Modelle, pistole e mozzarelle, der har en spændende og sjov handling, som du kan forstå uden at slå en masse gloser op. Bogen er en krimi, der foregår i modebyen Milano. En ung model er forsvundet, og hendes mor leder efter hende. Finder detektiv Esposito mon den forsvundne model?
Samtale og grammatikI klassen arbejder vi med forskellige aktiviteter, der styrker alle dine sproglige færdigheder - du bliver især bedre til at forstå, hvad italienere siger, og til at tale med dem. Du bliver aktiveret hele tiden, det gør det både nemmere og sjovere at lære italiensk.
Vi arbejder også videre med grammatikken, så du er bedre rustet til at tale om forskellige emner. Vi gennemgår bl.a. datid, flere adverbier og pronomener. Vi repeterer selvfølgelig også nogle grammatiske emner, du allerede har mødt, fx passato prossimo, så du bliver stærkere i dem og tryggere, når du taler. Men vi terper ikke, fordi vores primære fokus altid er på, at du bliver virkelig god til at tale sproget!
Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
MaterialeEasy reader: Modelle, pistole e mozzarelle, ALMA Edizioni, ISBN 9788861823914.
Du kan købe den på forskellige hjemmesider, fx academicbooks, saxo.com, almaedizioni.it, ibs.it eller libreriauniversitaria.it.
Der er ikke undervisning 17/2.
Der er 10-16 kursister.