A2.3 og A2.4 Italiensk for let øvede - sprog og kultur med Dieci

Start
torsdag 5. februar
Pris
kr. 3.600
Nedsat pris
kr. 3.330
Lektioner
45
Start 05.02.2026
Periode 05.02.2026 til 18.06.2026
Lektioner 45
Hold nr.: 3432-26
Underviser cand.mag. Enrico Tolotti
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V121
Tid tor 17.30 - 19.40
Pris kr. 3.600
Nedsat pris kr. 3.330
Tid tor 17.30 - 19.40

Styrk dit italienskDette kursus er for dig, der ønsker at blive bedre til italiensk på en dynamisk og aktiv måde. Fokus på kurset er at styrke dit italiensk i aktuelle og relevante sammenhænge, så du lærer at bruge og forstå sproget, som det tales i Italien. Dine samtaler med italienerne bliver mere nuancerede, og dine ferier i Italien endnu sjovere!

Du bliver bedre til at tale, så du fx kan:


  • foreslå at tage i biografen eller deltage i en kulturbegivenhed

  • tale om en film, du kan lide eller ej - og hvorfor?

  • bede om og give et godt råd

  • sige, hvordan du har det - hvis du er småsyg, hvad kan det mon være?

  • tale med lægen eller apotekeren

  • købe ind på markedet og i butikker - og måske endda få en bedre pris!



Vi taler også om italiensk kultur, bl.a. festivaler og musik, så du lærer Italien bedre at kende.

Vi bruger den nye bog Dieci A2, som fokuserer på italienere og det italienske sprog i dag. Bogen giver dig ressourcer til at øve italiensk i praktiske sammenhænge gennem brug af billeder, lytteøvelser, videoer, spil og meget mere. Hvad skal du fx sige, hvis du vil sende en pakke fra Italien eller har tabt din pung og skal tale med en politimand? I klassen arbejder vi med forskellige aktiviteter, der styrker alle dine sproglige færdigheder - du bliver især bedre til at forstå, hvad italienere siger, og til at tale med dem. Du bliver aktiveret hele tiden, det gør det både nemmere og sjovere at lære italiensk.

Vi arbejder også videre med grammatikken, så du er bedre rustet til at tale om forskellige emner. Vi gennemgår bl.a. bydemåde, flere adverbier og pronomener. Vi repeterer selvfølgelig også nogle grammatiske emner, du allerede har mødt, så du bliver stærkere i dem og tryggere, når du taler. Men vi terper ikke, fordi vores primære fokus altid er på, at du bliver virkelig god til at tale sproget!

En rigtig italiensk bogAllerede nu kan du så meget, at du kan læse en italiensk bog. Vi skal læse en kort easy reader, Modelle, pistole e mozzarelle, der har en spændende og sjov handling, som du kan forstå uden at slå en masse gloser op. Bogen er en krimi, der foregår i modebyen Milano. En ung model er forsvundet, og hendes mor leder efter hende. Finder detektiv Esposito mon den forsvundne model?

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



MaterialeLærebog: Dieci A2, ALMA Edizioni, ISBN 9788861826335. Vi læser kap. 4-7.
Du kan købe bogen i Studieskolens reception, Borgergade 12, København K. Den koster 170 kr.

Easy reader: Modelle, pistole e mozzarelle, ALMA Edizioni, ISBN 9788861823914.
Du kan købe den på forskellige hjemmesider, fx academicbooks, saxo.com, almaedizioni.it, ibs.it eller libreriauniversitaria.it.
Der er 10-16 kursister.

Enrico Tolotti

Enrico kommer fra en landsby i Bergamo-området, der hedder Martinengo. Hans største lidenskaber er sprogvidenskab, fremmedsprog og litteratur. Hans fascination startede, da han læste græsk og latin i gymnasiet, og blev yderligere næret af et cand.mag.-studium i skandinaviske sprog (med særligt fokus på dansk) og lingvistik. Lige nu fortsætter han studierne på Københavns Universitet.

Enrico elsker at læse gode ’sære historier’, gå en tur med hundene eller dyrke judo for at få afløb for stress og tanke ny energi.

Enrico anbefaler:

Sted: "Pesten i Bergamo er så godt som overstået. Så tag endelig og besøg byen (især den gamle by – Città Alta): gå en tur langs de venetianske murer (ved du, hvad Venedig egentlig har at gøre med Bergamo?) og far vild i det pragtfulde virvar af smalle, middelalderlige stræder."

Bøger: "Libro bianco af Piero Scanziani. For alle dem, der gik glip af retssagen mod Adam og Eva."

Mad: "Befinder man sig i Bergamo-området, så skal man altså smage casoncelli (casonsèi på dialekt), selvom de faktisk er ret populære i hele Lombardiet, hvor de laves ifølge forskellige opskrifter. I bund og grund er casoncelli en ret bestående af frisk pasta fyldt med en kødfars. De serveres med smeltet smør og revet lokalost ovenpå samt noget pancetta (tidligere kom man lidt lardo i i stedet for). Casoncelli har en hævdvunden plads i områdets kulinariske tradition: bare tænk, at de allerede nævnes i digterværket Baldus fra det 16. århundrede!"

Vis mereVis mindre

A2.3 og A2.4 Italiensk for let øvede - sprog og kultur med Dieci

5. februar - 18. juni

Tilmeld