A1.4 Italiensk for dig, der kan lidt - online flex

Start
torsdag 16. april
Pris
kr. 1.600
Nedsat pris
kr. 1.480
Lektioner
20
Start 16.04.2026
Periode 16.04.2026 til 11.06.2026
Lektioner 20
Hold nr.: B3416-26
Underviser cand.mag., ph.d. Francesca La Fiora
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tor 17.30 - 19.10
Pris kr. 1.600
Nedsat pris kr. 1.480
Tid tor 17.30 - 19.10

Italiensk for dig, der vil lære og tale mere - hjemmefraHvis du tidligere har lært lidt italiensk eller har taget et A1.3 kursus hos os, er det her kurset, du skal fortsætte på. Vi udvider dit praktiske ordforråd, så du bliver endnu bedre til at tale med italienere og får genopfrisket de ord, du tidligere har lært. Og når du er færdig med kurset, får du sjovere ferier i Italien!
På Studieskolens onlinekurser kan du lære italiensk hjemmefra, hvis du sidder på en café - eller lige hvor det passer dig.

Hverdagsliv i ItalienPå kurset lærer du at kunne klare dig i forskellige hverdagssituationer, også selvom du besøger landet som turist. Du får et godt ordforråd, som du kan bruge i mange situationer, hvor du taler med italienere, fx når du skal:


  • købe ind

  • besøge et af de mange italienske museer

  • tale om sport

  • planlægge en tur i en by

  • tale om vejret



Du får indblik i italienernes dagligliv og italiensk madkultur. Vi taler fx om, hvordan italienerne tilbringer søndagen - ofte i familiens skød.
Rom er et dejligt rejsemål for de fleste, og vi har et helt kapitel i bogen, der handler om særlige seværdigheder i Rom. Selvom du allerede kender Rom, kan det være, du lærer noget nyt.

Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik. Vi repeterer nutid og passato prossimo, og du lærer flere nyttige, uregelmæssige verber. Du lærer fx også ejestedord, tidsudtryk og småord. Vi gennemgår grammatikken på dansk, men også på italiensk.

Teknikken arbejder for digDu behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet. Vi anbefaler, at du deltager fra en computer og ikke en tablet.

Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.

Undervisningen består af 3 lektioner a 45 minutter.
Vi mødes i det virtuelle klasseværelse én gang om ugen i 2 undervisningstimer. For at du får mest muligt ud af undervisningen, foregår en del af arbejdet i par eller små grupper. Det giver dig mulighed for at tale mere og øve dig aktivt i en tryg ramme. Underviseren besøger grupperne undervejs, lytter med, svarer på spørgsmål og hjælper jer videre.

Den sidste undervisningstime er fleksibel, og du kan lægge den, helt når du vil, før næste kursusgang. Her arbejder du selv med en række materialer, som underviseren giver dig, så du er klædt på, til du møder de andre i 'klassen'. Det giver plads til at vi kan tale sammen, når vi mødes, og du har ro til at arbejde alene med sproget derhjemme bl.a. med selvrettende øvelser.
De to undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Du kan finde link til Zoom på vores læringsplatform Moodle.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk infoVi læser stk. 13-17 i lærebogen Passaparola 1, som du skal købe, før kurset begynder. Det kan du med fordel gøre på systime.dk. Vi anbefaler, at du vælger Tekstbog (ISBN 9788761696977). Hvis du hellere vil have bogen digitalt, kan du dog godt i stedet vælge iBog (ISBN 9788761683939). Du skal IKKE bruge øvebog.

Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.
Du skal sætte tid af hver uge til at lave hjemmearbejde og 45 minutter til den fleksible lektion.

Der er 10-12 kursister.

Bemærk: Du kommer med på et kursus, der startede i februar og nu er halvvejs. Det er fx godt for dig, der ikke nåede at tilmelde dig et af vores kurser, da de begyndte, og ikke vil vente med at vende tilbage til italiensk. Du kan sagtens være med, selvom vi allerede er i gang! Du bliver budt velkommen på et velfungerende hold, og din underviser vil gøre alt muligt for, at du igen kan komme i gang med italiensk.

Francesca La Fiora

Francesca La Fiora har en ph.d.-grad i filosofi med afhandlingen “ Soggettività, temporalità, etica nei discorsi edificanti di S. Kierkegaard”. Hun forsker på Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København, hvor hun er i gang med at oversætte Kierkegaards “Opbyggelige Taler i forskjellig Aand” fra 1847.
Hun har bestået “Certificazione Ditals II” ved Università per Stranieri di Siena og derigennem specialiseret sig i “Didattica dell’italiano come lingua seconda” (undervisning i italiensk for udlændinge).

Francesca anbefaler:
Sted: Francesca er født på Sicilien, som hun elsker højt. Den store ø med den storslåede natur rummer enestående skatte af kunstnerisk og kulturel art. Francesca holder meget af at svømme i Middelhavet og at gå ture på vulkanen Etna. I øvrigt anbefaler hun, at man besøger de pragtfulde mosaikker i Domkirken i Monreale, hvor hun er vokset op.
Litteratur: Dante Alighieri, “den største digter af alle”.
Musik: Den genovesiske sangskriver og sanger Fabrizio De André og sicilianeren Franco Battiato.
Film: “Non ci resta che piangere” instrueret af Roberto Benigni e Massimo Troisi, som også selv spiller hovedrollerne.
Mad: Alle de fiskeretter, der kan tilberedes med frisk fisk, fanget i havet, som omgiver øen, især tun, blæksprutte, rejer, sværdfisk og jomfruhummer. Alt sammen ledsaget af en salat af nyplukkede pachinotomater og stegte grøntsager og af et godt glas Donna Fugata, en glimrende siciliansk bordvin.
Vis mereVis mindre

A1.4 Italiensk for dig, der kan lidt - online flex

16. april - 11. juni

Tilmeld