A2.1 Russisk for let øvede
| Start | 08.09.2026 |
| Periode | 08.09.2026 til 05.01.2027 |
| Lektioner | 30 |
| Hold nr.: | 1594-26 |
| Underviser |
cand.phil.
Marie Nytoft |
|
|
|
| Sted | Vognmagergade 8, 2. sal |
| Lokale | V205 |
| Tid |
tir 19.15 - 20.55 |
| Pris | kr. 2.400 |
| Nedsat pris | kr. 2.220 |
| Tid |
tir 19.15 - 20.55 |
Tal mere frit og naturligtDu har været igennem lærebogssystemet 'Møde i Petersborg' eller tilsvarende, og du vil gerne udvide dit ordforråd. Du lærer at tale mere nuanceret og naturligt, og du lærer nye ord og former med udgangspunkt i bogen Shkatulochka. Vi taler om vores omgivelser og vores forhold til dem, og vores præferencer. Vi taler også om dagens Rusland, om nyheder, kultur og samfund gennem forskellige teksttyper - udgangspunktet er teksterne i Shkatulochka, men vi ser også på lettere avisartikler, korte historier, lytter til sange. Vi lægger vægt på tale og samtale.
Du træner udtale via sange/digte og forståelse via lytteøvelser og autentisk russisk materiale fra russiske medier. Du repeterer og udvider dine grammatiske færdigheder via supplerende øvelser. Inden for grammatikken arbejder vi primært med kasus.
Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysningerLærebog: Shkatulochka: Posobie po chteniju dlja inostrantsev, nachinajuschikh izuchat russkij jazyk (nachalnyj etap) 2008. ISBN 9785883371782. Du kan købe bogen på ruslania.com. Vi beder dig købe den, inden kurset starter. Vi arbejder med tekster fra de første 85 sider af bogen.
Underviseren uddeler løbende ekstra materiale med grammatiske, fonetiske og lytteøvelser, der passer til bogens tekster.
Kurset er for dig, der har gennemgået et helt begyndersystem og dermed den grundlæggende grammatik, som vi dog repeterer løbende. Du har studeret russisk i ca. 120-130 lektioner.
På kurset møder du folk, der rejser eller har planer om at rejse til Rusland eller russisktalende lande. Nogle har russisktalende familie, partner eller kollegaer eller interesserer sig for sprog, kultur og det moderne Rusland.
Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Der er 10-16 kursister på holdet.