A1.2 Spansk for næsten begyndere

Start
torsdag 10. september
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 10.09.2026
Periode 10.09.2026 til 12.11.2026
Lektioner 27
Hold nr.: 1305-26
Underviser Docteur en philosophie Francisco Mujica
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V239
Tid tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid tor 17.30 - 20.00

Køb ind på markedet og find vej på spanskKan du en lille smule spansk, og vil du gerne lære mere? Dette er kurset for dig, der fx har gået på vores begynderhold. Her øver du en masse praktisk spansk, som du kan bruge på rejsen – til at finde vej, handle på markedet eller bede om hjælp.
Du lærer bl.a. at


  • købe ind fx hos grønthandleren

  • bestille en kaffe og en sandwich på en bar

  • spørge, om der er vegetarretter på menuen

  • tale om prisen på ting

  • sige, hvad klokken er

  • spørge om og selv vise vej



Bestil fra en tapasmenu, som de lokale gørDet er sjovt at lære spansk, når det er noget, du ved, du med sikkerhed kan bruge på din næste rejse. Derfor lærer du bl.a. at bestille tapas som en ægte spanier. Du får også et stort nyt ordforråd, så du bl.a. kan tale om, hvordan du kommer rundt i en ny by. Du lærer helt praktisk grammatik, ord og tal, så du kan tale om pris, vægt og klokkeslæt. Vi læser og taler om spisetider og restaurantkultur i Spanien og tager på virtuel rejse gennem Latinamerika til Colombia og Costa Rica.

Du taler meget spansk i timernePå Studieskolen har vi fokus på, at du får talt en masse. Vi øver udtalen, så du både bliver forstået og kan forstå, hvad der bliver svaret. Al undervisningen foregår på spansk, medmindre der er en god grund til andet. For hvorfor tale dansk, når vi kan tale spansk? Netop fordi det er så vigtigt, at du taler mest muligt, suppleres klasseundervisningen ofte af gruppearbejde eller arbejde to og to, så du og dine medkursister får ekstra mange muligheder for selv at tale spansk. Det er nemlig sådan, du lærer det bedst.

LærebøgerNos vemos hoy 1 – Edición híbrida para estudiantes ISBN 9788419236319 (grundbog) og
Nos vemos hoy 1 – Cuaderno de ejercicios ISBN 9788418625183 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 4-6. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Description in EnglishSpanish for almost beginners – speak Spanish from day 1Do you know a little Spanish and want to learn more? This course is perfect for you if you. Perhaps you have already completed our beginners' course? On this A1.2 course you will practise a lot of practical Spanish that you can use when travelling – to find your way, shop at the market or ask for help.
We focus on speaking as much Spanish as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish. And you can even buy an English version of the textbooks.

Teaching material in EnglishNos vemos hoy 1 – Edición híbrida – Edición inglesa – Libro del estudiante ISBN 9788419273208 (student's book) and
Nos vemos hoy 1 – Edición inglesa – Cuaderno de ejercicios ISBN 9788419273178 (workbook) from the publishing company Difusión.
We will study chapters 4-6. You can either buy the books online at academicbooks.dk or at their shop.

Praktiske oplysninger Kurset er for dig, der har haft spansk på niveau A1.1 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne begynde at tale det mere flydende. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Francisco Mujica

Francisco kommer fra Santiago, hovedstaden i Chile. Siden 2022 har han boet i København.

Hans faglige baggrund er i sociologi og filosofi. Han har boet i adskillige lande, herunder USA, Argentina, Tyskland og Belgien, hvor han har studeret, forsket og undervist. Han har altid interesseret sig for sprog og taler selv fem forskellige sprog. Her i Danmark har han kombineret sin passion for sprog med sine erfaringer som underviser på universitetet.

Francisco fortæller om sig selv:
"Hola! Jeg hedder Francisco, og jeg glæder mig til at møde jer.
Jeg elsker sprog, og jeg nyder at dele min passion for sprog med mine kursister.
Jeg har en meget stærk forbindelse til spansk sprog og kultur. Jeg læser filosofi og litteratur på spansk hver dag, og jeg elsker at føre samtaler på spansk.
Det, jeg særligt kan lide ved at undervise spansk, er at vise andre, hvordan man ‘tænker’ på spansk, hvordan man udtrykker sig, hvordan folk taler og de dagligdagsvendinger, man bruger på spansk. Jeg tror dette, er noget af det bedste, man kan øve sig i, når man vil lære et nyt sprog."

Franciscos tips til at lære spansk:
"Det vigtigste, man kan gøre for at lære spansk (eller ethvert sprog), er at TALE! Ikke at være bange for at lave fejl, men kaste sig ud i det.
Det er vigtigt for mig at hjælpe med at opbygge mine kursisters selvtillid i forhold til at turde tale spansk. Det gør jeg ved at skabe et rart miljø, hvor vi kan have det sjovt sammen og ikke dømme eller kritisere.
Jeg er selv stadig i gang med at lære at tale dansk perfekt, så jeg ved, hvad det vil sige at turde lave fejl og stå ved sig selv!
Ellers vil jeg anbefale at se/læse noget spansk materiale, du synes er sjovt, fx læse spanske børnebøger, tegneserien Mafalda eller se TV-serier som Simpsons eller Futurama med mexicanske stemmer. Jeg læste selv børnebogen “Gravemaskinen Amanda” mange gange, da jeg begyndte at lære dansk, og det var et hit!"

Vis mereVis mindre

A1.2 Spansk for næsten begyndere

10. september - 12. november

Tilmeld