A2.1 og A2.2 Spansk for let øvede

Start
mandag 7. september
Pris
kr. 3.145
Nedsat pris
kr. 2.840
Lektioner
51
Start 07.09.2026
Periode 07.09.2026 til 25.01.2027
Lektioner 51
Hold nr.: 1321-26
Underviser cand.mag. Anne Højgaard Christiansen
 
Sted Vognmagergade 8, Stuen
Lokale V028
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.145
Nedsat pris kr. 2.840
Tid man 17.30 - 20.00

Kurset for dig, der gerne vil tale spansk mere flydendePå dette kursus for let øvede kan du begynde at bruge sproget på en mere flydende måde, opdage detaljerne i sproget og lære mere om den spanske kultur.

På kurset lærer du fx at


  • beskrive forskellige ting som telefoner, tasker, sko og lamper. Både i forhold til hvordan tingene ser ud, hvad de kan bruges til, og hvor de står i forhold til hinanden i et lokale

  • beskrive typiske boligformer som lejligheder, huse og rækkehuse

  • tale om de ting, vi har i vores hjem, fx møbler

  • fortælle, hvad du sætter pris på, når du køber ind, og din holdning til forbrug

  • give anbefalinger og råd



Du lærer også kulturen fra spansktalende lande at kende, når vi taler om fire modige kvinder, som gennem deres arbejde har gjort en forskel i samfundet. Vi taler også om den store chilenske digter og nobelprismodtager Pablo Neruda og om spanske Pablo Picasso.
Samtidig repeterer vi gloserne fra begynderkurserne og den grammatik, du har lært tidligere. Du lærer også en af de to datider: pretérito indefinido.
Som altid på Studieskolen er fokus på, at du får trænet at tale sproget. Derfor taler vi så meget spansk som muligt i timerne. På spanskkurserne for let øvede kan vi gennemgå meget på spansk i undervisning, og vi fortsætter selvfølgelig også med gruppearbejdet i klassen.
Når du træner spanske samtaler i de små grupper, bliver du sikkert glædeligt overrasket over, hvor god du er blevet til spansk. Derfor kan samtalen minde om en samtale på en café og ikke i et undervisningslokale.

UndervisningsmaterialeBitácora 2 Nueva edición – Edición híbrida – Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog) og
Bitácora 2 Nueva edición – Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 0-4. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger Kurset er for dig, der har haft spansk på niveau A1.1-A1.4 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om lidt mere komplekse emner eller udtrykke din mening. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der en ingen undervisning 21/9.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Anne Højgaard Christiansen

Jeg hedder Anne og er cand.mag. i spansk og mediefag fra Københavns Universitet. Jeg har beskæftiget mig med spansk og latinamerikansk sprog og kultur, lige siden jeg som 24-årig var på interrail i Europa og kom igennem Madrid. Her mødte jeg en pige i Retiro-parken i Madrid, og jeg spurgte hende på engelsk, om hun kunne vise mig vej til et toilet. Hun bad mig følge med, og jeg forsøgte at tale med hende i de samtlige 20 minutter, vi gik sammen. 
Men da hun ikke talte engelsk og jeg ikke spansk, blev det til en vandring i ufrivillig tavshed. 
Da jeg kom hjem til Danmark besluttede jeg at lære spansk, og siden gik det slag i slag med en lang rejse til Sydamerika (Ecuador, Peru og Colombia) og derefter et universitetsophold i Oviedo i Nordspanien.
Jeg har læst spansk som hovedfag på universitetet i København og har både undervist voksne og gymnasieelever gennem de sidste 12 år. Jeg har været i Spanien mindst en gang årligt – mest i nord, men også i Madrid, Malaga, Sevilla og Granada.
Den by, jeg dog kender bedst, er nok San Sebastián i Baskerlandet, hvor jeg har deltaget i den internationale filmfestival gennem de sidste 15 år. Efter min mening en af de absolut smukkeste byer i Spanien med sin beliggenhed ved Atlanterhavskysten – byen kaldes også for ’Lille Rio’. Og så er byen også kendt for de overdådige tapas, som her er lidt anderledes og kaldes pintxos. Min store interesse for spansksprogede film har jeg fået afløb for som skribent for blandt andet Weekendavisen og ved kurser på Folkeuniversitetet.
I 1993 blev jeg pilgrim på cykel fra Pamplona til Santiago de Compostela i det vestligste Spanien, og det var en stor oplevelse for mig. Jeg har også været i Nicaragua og Mexico, og jeg er slet ikke færdig med at opleve den latinamerikanske verden med den mangfoldige natur og kultur.

Vis mereVis mindre

A2.1 og A2.2 Spansk for let øvede

7. september - 25. januar

Tilmeld