B1.2 Spansk på mellemniveau 1. del – online
| Start | 08.09.2026 |
| Periode | 08.09.2026 til 17.11.2026 |
| Lektioner | 18 |
| Hold nr.: | 1332-26 |
| Underviser |
licenciada
Ana Acosta |
|
|
|
| Sted | online |
| Lokale | Zoom |
| Tid |
tir 19.15 - 20.55 |
| Pris | kr. 1.440 |
| Nedsat pris | kr. 1.335 |
| Tid |
tir 19.15 - 20.55 |
Giv grundige forklaringer og tal om fremtiden på spansk – hjemmefraPå dette kursus lærer du at udtrykke dig mere frit på spansk. Vi diskuterer forskellige emner i klassen, så du bliver endnu bedre til at udtrykke din mening om forskellige forhold og til at diskutere med andre. Og du kan være med, hvor du end er, da dette kursus foregår online.
Vi taler om livet på landet og i byen, og du er med til at diskutere de udfordringer, bylivet kan give. Vi kommer også rundt om intelligente byer med gode teknologiske løsninger, og vi taler om fremtiden med robotter og i science fiction. Du lærer selv at sige, hvordan du tror, fremtiden bliver.
Sprogligt bliver du stærk til at sammenligne ting, tale om fordele og ulemper, tage stilling til forslag, foreslå løsninger og på andre måder udtrykke din mening.
Du lærer meget nyt grammatisk, som gør, at du mere detaljeret kan redegøre for din mening og tale om fremtiden. Du lærer brugen af creo que + indikativ og no creo que + konjunktiv samt brugen af konditionalis, når du ønsker at fremsætte forslag. Du lærer brugen af fremtidsform for både regelmæssige og uregelmæssige verber, og også efter betingelsesbisætninger. Du lærer også nuancerne i brugen af quizas og probablemente med efterfølgende brug af indikativ/konjunktiv.
Hver gang arbejder vi med tekster om emnerne, med ordforråd og nyttige vendinger.
Vi taler fortrinsvis spansk i timerne, og efter behov gennemgår vi grammatikken på dansk.
Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Teknikken arbejder for digDu behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 2 lektioner af 45 minutter. De to undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.
LærebøgerBitácora Nueva Edición 3 – Edición híbrida – Libro del alumno ISBN 9788419236029 (grundbog) og
Bitácora 3 Nueva edición – Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416657537 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 5-6. Du kan med fordel købe bøgerne hos academicbooks.dk, og vi beder dig købe dem, før undervisningen starter.
Til arbejdet med den spanske grammatik bruger vi Tag tyren ved hornene, som du kan købe på tengbergmedia.com. Vi beder dig købe bøgerne, før undervisningen starter.
Praktiske oplysningerKurset er for dig, der har haft spansk på niveau A1.1-B1.2 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne begynde at tale det mere flydende. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er ingen undervisning 6/10.
Der er 10-12 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.