B1.3 Spansk på mellemniveau

Start
mandag 7. september
Pris
kr. 3.840
Nedsat pris
kr. 3.555
Lektioner
48
Start 07.09.2026
Periode 07.09.2026 til 18.01.2027
Lektioner 48
Hold nr.: 1333-26
Underviser licenciada Ana Acosta
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V122
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.840
Nedsat pris kr. 3.555
Tid man 17.30 - 20.00

Fortæl om dine oplevelser i spansktalende lande – og lær mere om deres kultur og historieEt kursus på mellemniveau for dig, der kan tale spansk i mange almindelige situationer – men nogle gange siger du ikke så meget, fordi du lige skal tænke dig om, før du taler. På dette kursus får du øvet dit spansk, så du tør deltage mere aktivt i samtaler, måske endda fortælle historier og små anekdoter fra dit liv. Alt sammen på spansk.
Vi læser tekster om nogle spansktalende lande, bl.a. Colombia og Costa Rica, og du hører om deres kultur, økonomi og historie. På den måde får du det ordforråd, du skal bruge til selv at fortælle.

Du lærer bl.a.


  • at fortælle om ting, du selv har oplevet på rejser i spansktalende lande

  • at give udtryk for følelser, sindsstemninger og humør

  • at fortælle om menneskers forhold til hinanden

  • en masse nye ord, så du mere detaljeret kan beskrive andre og dig selv



Litteratur, musik, tv-serier og filmVi arbejder med kultur på mange forskellige måder. Vi taler om bøger, musik, tv-serier og film fra den spansktalende verden, fx taler vi om den oscarvindende argentinske film El secreto de sus ojos. Når vi arbejder med tekster og billeder, lærer du at fortælle om, hvad du selv er interesseret i, og hvad du kan anbefale andre at læse eller se.

Fokus på at tale spanskVi har fokus på, at dit spansk bliver mere aktivt og flydende og med et mere præcist ordforråd. Derfor laver vi mange sproglige øvelser, så du får de nye ord ind under huden. Vi gennemgår også forskellige grammatiske emner, fx konjunktiv i præsens i kombination med følelsesverber og brugen af relative pronominer (henførende stedord).
I timerne taler vi mest spansk, men hvis det er nødvendigt, gennemgår vi grammatikken på dansk.

LærebøgerBitácora Nueva edición 3 – Edición híbrida – Libro del alumno ISBN 9788419236029 (grundbog) og
Bitácora 3 Nueva edición – Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416657537 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 9-11. Bøgerne kan du købe på difusion.com eller academicbooks.dk. Vi bruger også Tag tyren ved hornene som opslagsværk, når vi arbejder med grammatikken. Denne bog kan du købe på tengbergmedia.com.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger Kurset er for dig, der har haft spansk på niveau A1.1-B1.4 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om komplekse emner eller udtrykke din mening på et mere nuanceret spansk. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er ingen undervisning 5/10.
Der er 10-16 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Ana Acosta

Ana Lucina Acosta Gallego er født i Medellín i Colombias Andesbjerge, hvor hun uddannede sig til socialrådgiver og arbejdede for en NGO. Ved siden af sin profession arbejdede hun som vikar i undervisning af spansk som modersmål og fremmedsprog. Det var netop spansk, som gjorde, at hun mødte en dansk mand, som hun senere blev gift med og flyttede til Danmark med i 1994. I Danmark besluttede hun at blive spansklærer og tog flere kurser på blandt andet universiteterne i Salamanca og Granada, Instituto Tandem og Instituto Cervantes i metodologi og didaktik i spansk som fremmedsprog. Hun har undervist i spansk mange forskellige steder, siden 2004 her på Studieskolen.

Ana anbefaler:
Spansk i København:

  • Den colombianske folkloredansegruppe Colombia Viva er en kulturel sammenslutning af frivillige af forskellige nationaliteter, der ønsker at åbne et colombiansk kulturvindue i Danmark. 
  • Caporales DK er en boliviansk folkloristisk dansegruppe i Danmark. Den består af frivillige af forskellige nationaliteter, der gerne vil fremme kendskabet til den bolivianske kultur. 
  • Peña Flamenca "De Copenhague El Duende" Nørrebrogade 52,  2200 Copenhague, Dinamarca 21407933  Sara Nyegaard, kontakt@elduende.dk

Spansk på nettet: AulaDiez tilbyder forskellige typer øvelser. http://www.auladiez.com/ejercicios/
Spansk på Youtube: På denne kanal tilbyder en spansklærer videoer til at lære og øve spansk. http://www.youtube.com/user/papitus
Mad: Latinamerikansk mad kan sagtens laves i Danmark, der er flere udenlandske butikker, hvor man kan købe ”Harina Pan” for at lave de traditionelle majstortillas, rodfrugter som cassava/maniok, grøntsager som madbananer/plantain og fisk som tilapia.

Vis mereVis mindre

B1.3 Spansk på mellemniveau

7. september - 18. januar

Tilmeld