A2.3 og A2.4 Spansk for let øvede

Start
tirsdag 3. februar
Pris
kr. 3.145
Nedsat pris
kr. 2.840
Lektioner
51
Start 03.02.2026
Periode 03.02.2026 til 02.06.2026
Lektioner 51
Hold nr.: 3324-26
Underviser master Carmen Benito Peláez
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V116
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.145
Nedsat pris kr. 2.840
Tid tir 17.30 - 20.00

Historiens vingesus og spanske tabuerVi går et spadestik dybere i det spanske. Både i forhold til ordforråd, grammatik og historien i den spansktalende verden. Bl.a. gennemgår vi udviklingen fra den by, der blev grundlagt af aztekerne for 700 år siden til det, der i dag er kendt som Mexico City. Vi kommer også ind på af den spanske kolonisering i Latinamerika og beskæftiger os med Al-Ándalus og de markante aftryk, som araberne satte på Spanien igennem næsten 800 år.
Udover den spændende historie i sig selv er det historiske rids også en oplagt ramme til at træne datidsformerne pretérito imperfecto og pretérito indefinido, ligesom du lærer at sige de historiske årstal på spansk.
Herudover øver du at


  • fortælle om din egen barndom

  • beskrive dit arbejde, din fritid og rejser, du har været på

  • give instruktioner og råd

  • invitere på middag

  • afvise en invitation høfligt



Nu hvor vi er kommet så langt i både sproget og den spanske kultur, er du klædt på til at gå i dybden med de spanske tabuer, den skjulte kultur og forskelle på danskere og spaniere. Bl.a. ser vi på, hvordan man rent fysisk hilser sydpå, og hvordan en hilsen adskiller sig, alt efter om du møder en mand eller en kvinde. Og apropos kønsroller ser vi også på de spanske familiemønstre.

UndervisningsmaterialeBitácora 2 Nueva edición Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 5-9. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger Kurset er planlagt for dig, der har haft spansk på niveau A1.1-A2.2 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om lidt mere komplekse emner eller udtrykke din mening. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Carmen Benito Peláez

Carmen kommer fra Valencia, der er Spaniens tredjestørste by og en populær destination blandt danskerne. Hun er filolog og underviser i spansk og engelsk.
Hun har en bachelor i English Studies fra Universitat de València og University of Warwick, hvor hun lærte om forskellige aspekter relateret til kultur, historie, litteratur og undervisning i det engelske sprog. Senere afsluttede hun sin kandidatuddannelse, der gav hende kompetencer til at undervise i engelsk som fremmedsprog på Valencia Catholic University. Senere tog hun en kandidatgrad i spansk som fremmedsprog på Valencia International University.
Takket være disse kandidatgrader har hun specialiseret sig inden for undervisning i fremmedsprog, og hun har god viden om både forskellige sprogtilegnelsesmetodikker og nøgleaspekter inden for fremmedsprogsundervisning.
Mens Carmen studerede, indgik hun i lærerteams i både Spanien og Danmark, herunder som underviser i spansk på Frederiksberg Gymnasium. Derudover har hun de sidste par år arbejdet som privatlærer for et væld af elever i forskellige aldre.

Carmen fortæller om sin undervisningsmetode:
”Jeg går ind for undervisning, hvor målsproget er drivkraften i de fleste timer. Jeg fremmer dermed samtaletimer, debatter og større kontakt mellem kursisterne. Desuden anser jeg det for afgørende, at eleverne udforsker kritisk og reflekterende tænkning, samtidig med at de udvikler sproglige færdigheder og lærer om kulturelle og interessante aspekter af sproget.”

Carmen anbefaler:

Litteratur: "El Día de los Santos Inocentes af Miguel Delibes er en indtagende bog, der skildrer det landlige Spanien i efterkrigstiden.
Patria af Fernando Aramburu fortæller om en families oplevelser i den periode, der er kendt som "Años Pomo" – en periode præget af tilstedeværelsen af en meget populær og frygtet terrorgruppe i Spanien.
Cien Años de Soledad af Gabriel García Márquez er en fiktiv roman, der handler om en familie, der gentager de samme fejl generation efter generation."
Gastronomi: "I Valencia anbefaler jeg restauranten ”La Alegría de la Huerta”, hvor man kan prøve de forskellige risretter fra Valencia. "Paella Valenciana" er selvfølgelig den mest populære.
I København ligger ”Pastor Tacos”, en meget hyggelig mexicansk restaurant, hvor du kan få byens bedste tacos."
Steder at besøge: "I Spanien er Madrid og Barcelona to nøglebyer på grund af det store antal museer, monumenter og haver. Men der er også andre byer som Valencia, Sevilla, Granada og San Sebastián, hvor du kan se den store kontrast mellem den nordlige og sydlige del af landet. Disse byer er et godt udgangspunkt for at udforske kulturen og de store naturrigdomme på Den Iberiske Halvø."
Læringstip: ”Som sproglærer anbefaler jeg, at du øver sproget hver dag på den ene eller anden måde, eksempelvis ved at se simple serier med undertekster på målsproget, lytte til podcasts, der er tydelige at forstå, samt lytte til musik, mens du læser sangens tekst.
Jeg anbefaler også, at du læser mindst én artikel eller nyhed på målsproget. Læringsprocessen kan være langsom og besværlig, men ... Motivationen bør aldrig gå tabt!”


 
 

Vis mereVis mindre

A2.3 og A2.4 Spansk for let øvede

3. februar - 2. juni

Tilmeld