B1 Brush-up – online flex
| Start | 19.11.2026 |
| Periode | 19.11.2026 til 21.01.2027 |
| Lektioner | 24 |
| Hold nr.: | B1336-26 |
| Underviser |
Master of Arts
Teresa Alcacio |
|
|
|
| Sted | online |
| Lokale | Zoom |
| Tid |
tor 19.30 - 21.10 |
| Pris | kr. 1.600 |
| Nedsat pris | kr. 1.480 |
| Tid |
tor 19.30 - 21.10 |
Sidste trin på spansk mellemniveau – hjemmefraPå dette kursus får du styrket dit spansk, så du hurtigt bliver klar til højere mellemniveau.
Vi læser tekster og taler om dem, og vi taler om mange forskellige emner. På den måde bliver du bedre til at tale om fx
- personer – hvordan beskriver man følelser og sindstilstande?
- kultur – film, musik, litteratur og teater
- anbefalinger – hvad synes du om fx en film, noget musik eller en bog, du har læst?
- hvad der er godt ved noget, og hvad der ikke er godt
- aktualitets emner i forskellige spansktalende lande
Vi taler selvfølgelig mest spansk, men hvis der er behov for det, gennemgår vi grammatikken på dansk.
Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Teknikken arbejder for digDu behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 3 lektioner a 45 minutter.
Den første undervisningstime er fleksibel, og du kan lægge den, helt når du vil, før de næste to timer. Her arbejder du selv med en række materialer, som underviseren giver dig, så du er klædt på til, du møder de andre i 'klassen'.
De to undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.
UndervisningsmaterialeAlt det materiale vil være tilgængeligt online på kursus platformen og er inkluderet i kursus prisen.
PraktiskB1 Brush-up er for dig, der har fulgt undervisningen på A1-B1.3-niveauet eller for dig, der har lært spansk på anden måde, og som ønsker at forbedre dit niveau og få bedre styr på grammatikken. Dette kursus er en repetition af emner fra B1-niveau, der hjælper at gå videre til B2-niveau. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 10-12 kursister på holdet.
Du kommer med på et hold, der startede i september. Nu åbner vi, så nye kan komme med, og du er velkommen.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.