A2.4 Spansk for let øvede

Start
tirsdag 14. april
Pris
kr. 1.480
Nedsat pris
kr. 1.335
Lektioner
24
Start 14.04.2026
Periode 14.04.2026 til 02.06.2026
Lektioner 24
Hold nr.: B3324-26
Underviser master Carmen Benito Peláez
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V116
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.480
Nedsat pris kr. 1.335
Tid tir 17.30 - 20.00

Kultur og traditionerNu er du kommet så langt med spansk, at du virkelig kan gå i dybden med emnerne. Vi angriber kulturen i spansktalende lande fra forskellige vinkler. Vi læser tekster om bl.a. kulturen blandt udlændinge i Spanien, og vi ser også på indvandringen til Argentina og den efterfølgende udvandring.
Vi træner datidsformer og sætninger med årstal og tidspunkter.
Herudover får du øvelse i at


  • fortælle om din egen barndom med alle de tidsudtryk, der hører til det

  • beskrive rejser, du har været på

  • fortælle mere nuanceret, hvad du synes om noget

  • invitere på middag

  • sige ja til eller måske afvise en invitation



UndervisningsmaterialeBitácora 2 Nueva edición Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 8-9. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


Praktiske oplysninger Kurset er planlagt for dig, der har haft spansk på niveau A1.1-A2.4 eller på anden vis har lært spansk på tilsvarende niveau. Du taler allerede noget spansk, men vil gerne tale det mere flydende, især i situationer, hvor du skal tale om lidt mere komplekse emner eller udtrykke din mening. Hvis du er i tvivl om dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Du kommer med på et hold, der startede i februar. Nu åbner vi, så nye kan komme med, og du er velkommen.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Carmen Benito Peláez

Carmen kommer fra Valencia, der er Spaniens tredjestørste by og en populær destination blandt danskerne. Hun er filolog og underviser i spansk og engelsk.
Hun har en bachelor i English Studies fra Universitat de València og University of Warwick, hvor hun lærte om forskellige aspekter relateret til kultur, historie, litteratur og undervisning i det engelske sprog. Senere afsluttede hun sin kandidatuddannelse, der gav hende kompetencer til at undervise i engelsk som fremmedsprog på Valencia Catholic University. Senere tog hun en kandidatgrad i spansk som fremmedsprog på Valencia International University.
Takket være disse kandidatgrader har hun specialiseret sig inden for undervisning i fremmedsprog, og hun har god viden om både forskellige sprogtilegnelsesmetodikker og nøgleaspekter inden for fremmedsprogsundervisning.
Mens Carmen studerede, indgik hun i lærerteams i både Spanien og Danmark, herunder som underviser i spansk på Frederiksberg Gymnasium. Derudover har hun de sidste par år arbejdet som privatlærer for et væld af elever i forskellige aldre.

Carmen fortæller om sin undervisningsmetode:
”Jeg går ind for undervisning, hvor målsproget er drivkraften i de fleste timer. Jeg fremmer dermed samtaletimer, debatter og større kontakt mellem kursisterne. Desuden anser jeg det for afgørende, at eleverne udforsker kritisk og reflekterende tænkning, samtidig med at de udvikler sproglige færdigheder og lærer om kulturelle og interessante aspekter af sproget.”

Carmen anbefaler:

Litteratur: "El Día de los Santos Inocentes af Miguel Delibes er en indtagende bog, der skildrer det landlige Spanien i efterkrigstiden.
Patria af Fernando Aramburu fortæller om en families oplevelser i den periode, der er kendt som "Años Pomo" – en periode præget af tilstedeværelsen af en meget populær og frygtet terrorgruppe i Spanien.
Cien Años de Soledad af Gabriel García Márquez er en fiktiv roman, der handler om en familie, der gentager de samme fejl generation efter generation."
Gastronomi: "I Valencia anbefaler jeg restauranten ”La Alegría de la Huerta”, hvor man kan prøve de forskellige risretter fra Valencia. "Paella Valenciana" er selvfølgelig den mest populære.
I København ligger ”Pastor Tacos”, en meget hyggelig mexicansk restaurant, hvor du kan få byens bedste tacos."
Steder at besøge: "I Spanien er Madrid og Barcelona to nøglebyer på grund af det store antal museer, monumenter og haver. Men der er også andre byer som Valencia, Sevilla, Granada og San Sebastián, hvor du kan se den store kontrast mellem den nordlige og sydlige del af landet. Disse byer er et godt udgangspunkt for at udforske kulturen og de store naturrigdomme på Den Iberiske Halvø."
Læringstip: ”Som sproglærer anbefaler jeg, at du øver sproget hver dag på den ene eller anden måde, eksempelvis ved at se simple serier med undertekster på målsproget, lytte til podcasts, der er tydelige at forstå, samt lytte til musik, mens du læser sangens tekst.
Jeg anbefaler også, at du læser mindst én artikel eller nyhed på målsproget. Læringsprocessen kan være langsom og besværlig, men ... Motivationen bør aldrig gå tabt!”


 
 

Vis mereVis mindre

A2.4 Spansk for let øvede

14. april - 2. juni

Tilmeld