Christoph Schepers

Christoph Schepers er født i Ruhr-distriktet i Tyskland, nærmere bestemt i den lille by Datteln nær Dortmund. Datteln er en ”grim, men ærlig” minearbejderby.

Christoph er cand.mag. i tysk, filosofi og nordisk litteratur. Han har også beskæftiget sig indgående med undervisningsplanlægning.

Christoph anbefaler lige nu:
Sted: Ruhr-distriktet. Området er europæisk kulturhovedstad i 2010, og med rette. Det er en guldgrube af gammel industrikultur, man nu har bygget om. F.eks. kan man stå på ski i en gammel højovn, og man kan komme ned i de gamle miner. Og så er det et grønt område, hvor du kan bade i floderne. ”Det er der bare ingen, der tror på”.
Mad: Klassikeren Currywurst (der er lavet en hyldestsang til denne traditionelle, tyske pølse – hør den på Youtube). Når den er stegt på trækulsgrill, smager den som en drøm. ”Og så bliver man tørstig, og så skal man drikke en fadøl. Og så bliver man sulten, og så tager man en Currywurst igen”.
Litteratur: ”Schweizeren Zoë Jenny skriver, så det går ind under huden og helt ind i hjertet. Hun viser et sjældent nærvær og en særlig hudløshed, der ikke er gjort bedre."