Ingrid Adamczak

Ingrid Adamczak

Ingrid er født og opvokset i Kassel, en by midt i Tyskland, der er omgivet af de skønne Kasseler Berge, du måske kender fra motorvejen. Siden 2017 har hun boet og arbejdet i Danmark.

Hun har en ph.d. i tysk og engelsk litteratur fra universitetet i Köln og er desuden uddannet lærer i tysk, engelsk og tysk som fremmedsprog. 

Ingrid har mange års erfaring med sprogundervisning og kender til de hindringer, det tyske sprog kan lægge i vejen for dig, der lærer tysk. Så hjælper hun dig med dem. 

Ingrid anbefaler:
Litteratur:

”Hvis du er til krimier, kan du prøve Das Parfüm, skrevet af Patrick Süskind i 1985. Bogen fortæller historien om en seriemorder i Frankrig, som er på jagt efter den perfekte duft. Der er en særlig stemning i bogen, og sproget er levende og rigt på billeder. 

Til den sjove side ligger Die Känguru-Chroniken af Marc-Uwe Kling – nogle ironiske og underholdende betragtninger af hverdagen. Den er nem at læse og skal nok få dig til at grine.” 

Rejser til Tyskland:

”Besøg min hjemby Kassel, når documenta – verdens største udstilling af moderne kunst – bliver afholdt. Nyd byens naturskønne områder med slotte, søer og småbjerge.”