B1 Let litteratur og samtale: Læs en bog på tysk
| Start | 09.09.2026 |
| Periode | 09.09.2026 til 11.11.2026 |
| Lektioner | 18 |
| Hold nr.: | 1113-26 |
| Underviser |
ph.d.
Verena Jain-Warden |
|
|
|
| Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
| Lokale | 133 |
| Tid |
ons 17.30 - 19.10 |
| Pris | kr. 1.440 |
| Nedsat pris | kr. 1.335 |
| Tid |
ons 17.30 - 19.10 |
Litteratur og samtale på en nem mådeVil du prøve kræfter med at læse en længere tekst på tysk, og har du lyst til at snakke på tysk om det, du har læst? Så er dette kursus for dig!
Sammen læser vi easy reader-udgaven af den tyske novelle Die Entdeckung der Currywurst af Uwe Timm. På trods af dens titel handler bogen ikke så meget om currywurst, som den handler om Tysklands historie i slutningen af og lige efter Anden Verdenskrig. Det er en historie om magt og om kærlighed. Vi følger hovedpersonen Lena Brücker, som begynder et kærlighedsforhold med en tysk soldat i Hamborg under krigen. Da han deserterer, gemmer Lena ham i sin lejlighed - men hvor langt vil hun gå for kærligheden?
Vi læser et afsnit hver uge og taler videre om de emner, der interesser os, ved hjælp af andre korte tekster, lydfiler og videoer.
Vi taler blandt andet om tysk madkultur, livet i Tyskland efter Anden Verdenskrig, og om hvad en novelle er.
UndervisningsmaterialeDu skal købe novellen, inden kurset starter:
Uwe Timm: Die Entdeckung der Currywurst, Easy Readers, 2014 (ISBN 9788723505743). Du kan for eksempel købe bogen på saxo.dk.
Alle øvrige materialer får du fra gang til gang, og de er inkluderet i kursusprisen.
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Praktiske oplysningerForberedelsestid: Du skal regne med cirka 1-2 timers forberedelse hver uge.