A2.1 Tysk for let øvede - anden del

Start
torsdag 23. april
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 23.04.2026
Periode 23.04.2026 til 25.06.2026
Lektioner 27
Hold nr.: B3103-26
Underviser ph.d. Verena Jain-Warden
 
Sted Vognmagergade 8, 1. Sal
Lokale V112
Tid tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid tor 17.30 - 20.00

Overrask dine venner, din partner og din lærer og lær at klare dig på tyskDeltag i anden del af kurset A2.1. Når du starter, har kurset kørt i 9 uger, og du kan komme med til de resterende 9 uger. Du har fulgt undervisning i tysk for begyndere eller lært lidt tysk på anden måde. Du kan klare dig i meget simple situationer på tysk, og nu vil du gerne kunne flere ord og tale mere flydende på tysk.

Nu træner vi nogle lidt mere avancerede samtaler, og du lærer flere og flere gloser, som du kan bruge, fx når du skal:


  • tale om rejser og hvor du gerne ville tage hen

  • fortælle om aktiviteter, du kan lide at lave din ferie og fritid

  • tale om sundhed, idræt og spisevaner

  • beskrive, hvad du gerne vil lave, hvad du kan lide og ikke kan lide



Du lærer også at klare dig i almindelige situationer, når du er i Tyskland.
Vi laver mange forskellige typer øvelser, så du bliver mere og mere selvsikker og kan udtrykke dig mere præcist og varieret, når du taler tysk.
Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppe- og pararbejde.
Vi taler tysk så meget som muligt, men hvis det tyske slipper op, bruger vi dansk eller engelsk som hjælpesprog.

Få samlet overblik over kurset og materialerneDu får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



UndervisningsmaterialeUndervisningsmateriale: Momente A2.1 Kursbuch, ISBN 9783190017928, og Momente A2.1 Arbeitsbuch, ISBN 9783190117925 (Hueber Verlag). Vi beder dig anskaffe bøgerne, inden kurset starter. Du kan købe dem på academicbooks.dk.

Praktiske oplysningerDette hold starter ca. ved kapitel 7, så du kan med fordel repetere kapitel 1-6, inden du starter.
Du kommer med på holdet, efter det har kørt i 9 uger og får de sidste 9 uger af kurset.
Hvis du er usikker på dit niveau, kan du tage vores grundige, gratis online sprogtest på studieskolen.dk/sprogtest.
Der er mellem 13-20 kursister på holdet
Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.

Verena Jain-Warden

Verena Jain-Warden har en ph.d. i engelsk litteratur fra universitetet i Bonn, Tyskland. Hun er uddannet lærer i tysk som fremmedsprog fra Goethe Institut og underviser i tysk på Studieskolen.
Oprindeligt kommer hun fra en by tæt på Köln. Hun har boet i Danmark i fem år med sin mand og sine to små døtre.

Verena anbefaler:
Litteratur:
”Bogen Tschick af Wolfgang Herrndorf er en god bog, hvis man har lyst til noget, som er nemt at forstå og som giver god stemning. Wolfgang Herrndorf skrev også en spændende blog, Arbeit und Struktur, hvor han dokumenterede sit arbejde og sin kritiske sygdom. Ellers er jeg stor fan af Thomas Mann – hans sprog er kompliceret, men når man vænner sig til det, kan man næsten smage ordene!”

Rejser til Tyskland:
”Det tager kun omkring en time at rejse fra Köln til Frankfurt med ICE-toget. Men jeg ville anbefale at tage et langsommere IC-tog fra Köln eller Bonn til Frankfurt. IC-toget kører på den 'rigtige' (venstre) side af Rhinen gennem smukke landsbyer og langs et historisk naturområde, som har inspireret mange forfattere. Man kan f.eks. se den berømte Lorelei-klippe og bjerget Drachenfels, hvor Siegfried dræber en drage i Nibelungenlied.”

Vis mereVis mindre

A2.1 Tysk for let øvede - anden del

23. april - 25. juni

Tilmeld