Menu

Sprogcoaching - en metode til at lære sprog bedre

Studieskolen har som de første i Danmark arbejdet med sprogcoaching siden 2015. Vi deltog i et Erasmusprojekt med fem andre lande, hvor vi så, hvor effektiv metoden var. Derfor har vi selv taget sprogcoaching til os - og her kan du læse lidt om metoden.

Har du nogle specifikke og konkrete mål, der ikke bliver tilgodeset på det hold, du går på nu? Det kan enten være på et af Studieskolens sproghold eller på sprogundervisning på andre sprogskoler.

Hvis du ikke opnår de ønskede resultater, kan du sætte turbo på processen ved at supplere din sprogundervisning med sprogcoaching.

I løbet af sprogcoachingen får du øje på, hvordan du kan blive bedre på præcis de områder, der er vigtige for dig.

Når du har fundet din bedste måde at lære sprog på, så kan du fremover træne dit sprog i mange flere sammenhænge og på nye måder. Når du har fået sprogcoaching, ved du, om du skal

  • læse frilæsning
  • se tv
  • skrive dagbog

… eller noget helt fjerde på det sprog, du er i gang med at lære.

Det kan også være, at du i stedet skal bruge tiden i s-toget på at

  • løse opgaver via en app på din telefon
  • arbejde struktureret med din grammatik
  • lære en ny glose om dagen

Derfor går du hjem fra sessionen med en konkret handlingsplan for, hvordan du fremover skal arbejde med dit sprog.

Pris: Første session (varighed: cirka 1 time) koster 995 kroner.

For nogle kursister vil én session være nok til at lægge en effektiv strategi for at lære sprog mere effektivt.  Ønsker du efterfølgende opfølgende sessioner (varighed: cirka 45 minutter), koster de kun 645 kroner stykket. Hvis ikke andet aftales, finder sprogcoachingen sted på Studieskolen.